fredag den 29. april 2011

I anledning af brylluppet

How can you stay with a fat girl who'll say:
"Oh! Would you like to marry me?
And if you like you can buy the ring."
She doesn't care about anything.
"Would you like to marry me?

And if you like you can buy the ring."
"I don't dream about anyone - except myself.
Oh, William - William, it was really nothing.
William - William."

The Smiths, 1984

Gør som de kendtes børn

Tv-kanalen 3+ har netop bedyret, at de snart tilbyder speedway på frekvensen. I den anledning kommer her en anbefaling til at gøre  - ikke som speedwaylegenden Ole Olsen, men derimod som sønnike Jacob og dennes venner: 


Om ikke andet bør især jyderne kunne se en fordel i besparelsen ved at købe en SodaStream.

onsdag den 27. april 2011

Klar til El Clásico

I aften går det på ny løs mellem de to spanske gigantklubber Real Madrid og FC Barcelona, og aftenens opgør i Madrid er den første af to semifinaler i Champions League.


For 80 år siden mødtes de to hold i ligaen, og det lykkedes ikke hjemmeholdet at give publikum særlig meget at juble over i den målløse affære 1. februar 1931. Forhåbentligt bliver det ikke tilfældet i aftenens kamp.

I optakten til opgøret har trænernes pressekonference været i centrum. Her valgte Real-træner Mourinho at rubricere Barcelonas ditto som den eneste, der kritiserer dommerne, når de rent faktisk træffer de korrekte beslutninger.

Jeg kan dog selv få øje på Alex Ferguson og Arsene Wenger, der snildt kunne sættes i samme bås.

I foraene på bold.dk bekriger tilhængere af rivalklubberne hinanden, og der diskuteres heftigt, hvilken træner der er den bedste, og hvordan de håndterede pressekonferencen.

En kritik af Guardiola går på, at han tilsyneladende skal bruge tolk til at oversætte alt - også simple sætninger, som en bruger mener, enhver kan oversætte til forståeligt engelsk.


Han har jo nok ret i, at engelsk - især i fjernere egne som Tyskland og Frankrig - efterhånden er det mest udbredte fremmedsprog, men at hævde, spansk ikke er et verdenssprog, og at spansk ikke læres i skolen noget sted uden for Spanien, får han svært ved at overbevise mig om.  

tirsdag den 26. april 2011

Udendørs i påsken

Den netop overståede påske har budt på glimrende vejr, og det opfordrer da også til at komme i de korte bukser og ud i det fri.

I går fik jeg min debut i Danmarksserien, da Jægersborg mødte FC Øresund. Det må stå klart for enhver, at jeg har fokus på - ja, i hvert fald fotografen.


I søndags tog eksiljyden sin herrecykel - nyindkøbt og importeret fra det midtfynske - på tur, hvilket resulterede i nedenstående rute.


Kirke? Det var vejret heldigvis alt for godt til.

tirsdag den 19. april 2011

Optisk set

"Ud fra en optisk bedømmelse af hvem der havde bolden mest, så er det jo sådan set fair nok", sagde OB-træner Henrik Clausen efter den højdramatiske (når dramatisk ikke er voldsomt nok) afslutning på Superligakampen i Herning i går, hvor hjemmeholdet udlignede i dommerens femte tillægsminut.

Senere i samme indslag, som kan ses her, er det studiets Poul Hansen - en af de mange med den efterhånden tvivlsomme titel fodboldekspert - som forser sig på sproget på samme måde, da han har konkluderet, hvor mange afleveringer holdene hver især har haft i kampen:

"Så på den måde optisk set - du kan se det her - så er det jo også en Midtjyllandkamp, som jeg ser det, på hele anden halvleg."

Hvad der gemmer sig bag dette vås, er op til den enkelte at fastslå, men det er helt tydeligt, at hvor Clausen og Hansen siger optisk, mener de begge objektivt.

Objektivt set understreger netop, at noget er vurderet ud fra neutrale, saglige og faktuelle konklusioner - som det er tilfældet i begge af de nævnte udsagn.

Optisk set skal man vel være fagkyndig brillemand eller fotohandler, der som bekendt sælger objektiver, for at udtale sig om - sådan helt objektivt set.

tirsdag den 12. april 2011

Roskildeplakaten er på vej

I dag kommer halvfjerds tilføjelser til årets Roskilde Festival, og det bliver spændende at se, hvilke overraskelser de hiver op af hatten fra kl. 11.45.


På samme måde som med fodboldlandsholdet er det med plakaten til Roskilde Festival. Stort set alle har en mening, og det er aldrig helt godt nok.

Den holdning har jeg selv haft et par gange, og i 2005 var jeg tæt på slet ikke at komme, fordi programmet på forhånd så for vagt ud. Hvordan Black Sabbath, Audioslave, Enslaved, Velvet Revolver, Mastodon, Sonic Youth, Fantômas, Raveonettes, Turbonegro, Mercenary, Isis osv. ikke har kunnet overbevise mig straks, skal være uvist.

Jeg har gemt alle mine gamle programmer, hvori der er noteret, hvad jeg har set, og hvad jeg syntes om koncerterne. Ved gennemgang finder man hvert eneste år bands, man er gået glip af. Nogle gange skyldes det, at flere interessante navne spiller samtidig, men andre gange er forarbejdet ganske enkelt ikke gjort godt nok.

Her følger min top 5 over kogere, hvor jeg ikke har vidst, hvad jeg er gået glip af, eller hvor indsatsen for at komme af sted har været for slap:

5. Dragontears (2009)


Danske Dragontears lukkede dette forår ned for deres psykedeliske rockbutik, og så kan jeg blot ærgre mig over, at chancen for at se dem er forpasset, og at kræfterne slap op inden deres nattekoncert kl. 3.

4. Slayer (2002)


At jeg fandt det strengt nødvendigt at tage ind til Roskilde for at proviantere få timer før Slayer skulle gå på, er jo en hovedløs beslutning. At togene oven i købet ophørte med at køre, så jeg slet intet fik set, er svært uheldigt, men lykkeligvis har jeg da taget revanche sidenhen.

3. Patti Smith (2001)


Patti Smith gav en 6-stjerners koncert sidste år på Roskilde, og i dag er det mig ubegribeligt, at jeg ikke har kendt rocklegenden tilbage i 2001.

2. Television (2002)


Television har jeg skrevet om før og er for mig et forholdsvis nyt bekendtskab. Ikke desto mindre er det stadig pokkers, at man ikke har givet sig i kast med dem i 2002. Dog spillede de mellem Red Hot Chili Peppers og HIM, som begge leverede storartede optrædener, men havde jeg vidst, hvad Television står for, havde jeg bestemt også givet dem et øjebliks opmærksomhed.

1. Love (2002)


Love var et ganske atypisk orkester, idet deres frontfigurer var sorte, men de spillede ikke musik for eller til de sorte. Lettere poppet psykedelisk rock - men med akustiske guitarer - toppede på mesterværket Forever Changes fra 1967. Denne plade blev tilsyneladende også omdrejningspunktet for Roskildekoncerten i 2002, og jeg bliver ganske harm på mig selv over ikke at have givet mig selv muligheden for at opleve forsanger og sangskriver Arthur Lee i levende live. Han døde i 2006, så det var en enestående mulighed, jeg forspildte.

Boblere: Burning Spear (2001), PJ Harvey (2001), Sort Sol (2001), Savage Rose (2002), Amadou & Mariam (2002), New Order (2002), Sigur Rós (2003), Tony Allen (2003 og 2009), Brian Wilson (2005), My Midnight Creeps (2006), Death Cab for Cutie (2006), Soulsavers feat. Mark Lanegan (2007).

Nu ser jeg frem til offentliggørelsen af en masse navne, hvoraf jeg med garanti ikke kender hovedparten. Så gælder det såmænd bare om at gøre forarbejdet nogenlunde grundigt, så jeg ikke igen går glip af store kunstnere, som jeg senere vil fortryde.

fredag den 8. april 2011

Når anglicismerne erstatter modersmålet

I teknologiens tidsalder opstår konstant nye udtryk, og mange af disse er engelske. Nogle frygter, at anglicismerne på længere sigt mere eller mindre vil erstatte vort prægtige modersmål.

Så galt tror jeg nu ikke, det går. Dog synes jeg, det er tankevækkende, at man tidligere kæmpede for at udskifte latin med dansk som undervisningssprog på de højere læreanstalter, og i dag sniger engelsk sig langsomt ind på det domæne på flere studier.

Når man taler om de nye ord fra fremmede sprog, kan man skelne mellem forskellige slags låneord:

Direkte lån er ord, vi benytter i stort set samme form som på originalsproget (podcast, matchfixing, blog osv.)

Pseudolån er ord, der ligner fremmedord, men er skabt herhjemme og forstås ikke i "hjem"landet. Klassiske eksempler er babylift og stationcar.

Betydningslån er de ord, som vi havde i forvejen, men som får tilført en ny betydning grundet indflydelse andetstedsfra. Efterhånden bruges patetisk næsten kun synonymt med det engelske pathetic, altså ynkelig eller latterlig. Den oprindelige betydning på dansk er følelsesfuld eller højtidelig.

Oversættelseslån kaldes det, når man direkte oversætter et ord eller udtryk fra et sprog til dansk og bruger det for nøjagtig det samme. På den måde er banana republic blevet til bananrepublik, homepage blevet til hjemmeside og role model blevet til det gyselige rollemodel.

Låneord, der supplerer sproget med nye betydninger og nuancer, skal hilses velkommen, synes jeg, mens jeg gerne er fri for udenlandske ord, der udtrykker akkurat det samme, som et i forvejen eksisterende.


Problemstillingen er slet ikke ny. Allerede i 1928 skrev den danske journalist og forfatter Viggo Barfoed (1895-1948) dette digt under pseudonymet Ærbødigst:

Anglisering

Vi gaar til five o'clock Tea og holder garden party,
og siger please, my darling og mener værsaaartig,
og vi gaar ud paa yachting, naar Jollen har et Sejl.
For vi er latest fashion og vi er english style.

Og naar vi faar en drink, er vi still going strong,
og skal vi ta' en taxi til dancing, come along!
Skønt vi er pæredanske ud til den lille Negl,
saa er vi latest fashion saavel som english style.

Trods spleen vi gaar dog nevermind i første Parket,
i plus-fours og pull-over og sixpence-Kasket.
Og saa er vi glade, naar vi ser os i Spejl,
at vi er latest fashion og vi er english style.

Og nu skal altsaa Scala af Skidtet løftes op,
af finest english money, det var et værre Job.
Og Sarauw og Vogelius de bukker med et smile,
for de er latest fashion og de er english style.

Allright - ja, time is money. Og Summen er jo pæn.
Man maa jo speake English, man er vel Anglo-Dane!
Skønt man i tyve Ord laver en og tyve Fejl,
er man dog latest fashion og very english style.

tirsdag den 5. april 2011

Velkomst til april

Påskeliljerne er for længst kommet i butikkerne, og kalenderen kan berette, at vi har ramt april, der allerede har budt på nogen sol, som det hedder på moderne meteorologsprog.

April var også titlen på afslutningsnummeret på Deep Purples tredje album, Deep Purple fra 1969.


Nummeret er et af de mere udfordrende fra deres side. Det består så at sige af tre dele, hvoraf de to første er instrumentale. Der er både guitarsoli fra Ritchie Blackmore og klassisk musik at hente i de godt tolv minutter, sangen varer. 

Selv om Deep Purple afslutter med April, kan vi godt byde april velkommen med deres lille - men lange - kvad.

mandag den 4. april 2011

Nik & Jay - det bedste rock i 40 år?

40 års musikhistorie er skildret i Finn Brødsgaard Kristensens De 100 bedste danske rockplader 1965-2005.


En sådan udgivelse er naturligvis en subjektiv størrelse, idet den bygger på forfatterens personlige mening, men selv om han holder sig til rockplader, er det rock i ordets videste forstand. Han kommer også omkring blandt andet pop, rap og heavy.

Her følger Kristensens bud på en top 10, hvoraf den senest udkomne er fra 1991. Længere nede på listen er der dog masser af nyere bidrag, så han kan ej heller klandres for kun at dvæle ved fordums storhed:

1. Lars Hug - City Slang (1984)
2. Gasolin' - Gasolin' 2 (1972)
3. Steppeulvene - Hip (1967)
4. Sods - Minutes to Go (1979)
5. Burnin' Red Ivanhoe - M 144 (1969)
6. Sort Sol - Flow My Firetear (1991)
7. Povl Dissing - Dissing med Holst og Beefeaters (Nøgne Øjne) (1969)
8. Kim Larsen - Værsgo (1973)
9. C.V. Jørgensen - Storbyens Små Oaser (1977)
10. Gnags - Safari (1982)


Bogen er krydret med morsomme beretninger og baggrundsviden om de forskellige kunstnere, som gør bogen læseværdig. Desuden er der til hvert album en anbefaling til musik af samme slags, og jeg har da fået gjort det lokale bibliotek opmærksom på min eksistens på baggrund af min enorme reservationsliste.

Med så mange dygtige, professionelle musikere i vort lille land kan det undre, at befolkningen stadig hellere vil se amatører optræde i tv end se de etablerede kunstnere, som i mange tilfælde leverer andet end en almindelig koncert. Eksempelvis da Lars Hug tilintetgør en parkeret bil med en skærebrænder i sceneshowet på City Slang-touren.

På en liste, som den Kristensen har skabt, vil der til alle tider herske uenighed om, hvorvidt de rigtige er kommet med. Forfatteren har slutteligt fået flere såkaldt musikkyndige fra egen omgangskreds til at give deres bud på top 10-kunstnere, og den sidste er en skoleelev ved navn Ellen Visti, der har fremhævet følgende (dog kun ni):

Zididada
Julie
Erann D.D.
Tim Christensen
Gudrun
Karen Busck
Nik & Jay
Nanna
Shu-Bi-Dua