fredag den 25. februar 2011

Morning Mr. Magpie - 8 år efter

I december 2002 kunne man se et udkast til et kommende Radiohead-nummer på webcast. Arbejdstitlen var Good Morning Mr. Magpie eller Morning M'lord og kan ses her:


You know you should
But you don't
You know you should
But you don't

You got some nerve
Coming here
You got some nerve
Coming here

Good morning, Mr. Magpie
How are we today?
Next doorway, all the magic
It took my melody

Ooh...

Nu er sangen efter mere end otte år omsider udsendt i en færdig udgave, og den figurerer på det nyudkomne album The King of Limbs. Sangen er nu betydeligt længere, der er sket en masse på lydsiden, og desuden er teksten blevet redigeret:

You got some nerve
Coming here
You got some nerve
Coming here

You stole it all
Give it back
You stole it all
Give it back

Good morning, Mr. Magpie
How are we today?
Now you stole it, all the magic
Took my memories

Ooh...

You know you should
But you don't
You know you should
But you don't

Good morning, Mr. Magpie
How are we today?
Now you stole it, all the magic
Took my melody

onsdag den 23. februar 2011

Radiohead - koden er knækket!

Radioheads spritnye opus overrumplede lidt flere end de fleste. Ud af den blå luft kom meddelelsen om, at albummet var klar, og at det kunne downloades i lørdags samt forudbestilles i forskellige alternative formater.


Allerede fredag blev det tilgængeligt, og jeg har naturligvis bestilt avisudgaven med to 10"-vinyler, cd samt digital udgave til straks at nyde. 10"-formatet benyttede kvintetten i øvrigt også på Kid A og Amnesiac fra forrige årtis begyndelse.

I pladens sidste nummer synger Thom Yorke:

And if you think this is over then you're wrong.

Ihukommende skæringens titel, Separator, og ovenstående citat kunne man snildt foranlediges til at tro, at der er mere i vente. Det vender jeg tilbage til.

Nærværende album har anmelderne ikke fået før tid, så nogle har vurderet den på et spinkelt grundlag, og om de har høstet bedre eller ringere af den grund, er svært at sige. Fælles for kritikken er dog, at pladens kun godt 37 minutter er for skrabet.

Pladens spilletid samt afslutningsnummerets titel og tekst taget i betragtning er det oplagt at fastslå, at dette blot er en forsmag. Måske vi bare først får resten, når det fysiske format foreligger? Yes - koden er knækket!

Og dog. Sammenligner vi The King of Limbs med de to førnævnte udgivelser, der også har set dagens lys i 10", rammer vi en spilletid på henholdsvis 49:57 og 43:55. Især Amnesiac er altså ikke væsentligt meget længere. Vi har dog lov at håbe. Om ikke andet så bare med en lille smule ekstra.

Forhåbentligt viser musikken sig at være mindst lige så interessant som udgivelsesformen, og helt indtil d. 9. maj kan vi fordrive ventetiden med at dykke ned i de otte numre, albummet indtil videre består af. 

Herunder videoen til Lotus Flower med en yderst danselysten Thom Yorke:


tirsdag den 22. februar 2011

Kostumernes kongelige

Kylie Minogue gæstede i lørdags spillestedet med det lidet kønne navn Jyske Bank Boxen. Meget er der blevet sagt om enorme vandmasser, der var en del af sceneshowet, og mindst lige så meget omtale har de utallige kostumeskift fået. Langt mere end musikken, som ifølge anmelderne var langt fra så opsigtsvækkende som aftenens ydre omgivelser.


Men ærligt talt kommer hun jo slet ikke i nærheden af kostumekongen Axl Rose, der i bare et enkelt nummer - nemlig et af Guns N' Roses' ypperligste numre Civil War - når at optræde i alle disse outfits:





Sammenlignet med den majestætlige Axl er Kylie ikke andet end en komtesse. 

torsdag den 17. februar 2011

Mit liv, mine regler!

Den norske landsholdsangriber John Carew har for nylig fået sig en ny tatovering. En temmelig synlig en af slagsen, som det kan ses:


En fransk oversættelse af ordlyden "mit liv, mine regler" pryder nu Stoke-lejesvendens hals.

Franskkyndige i Norge har til den norske tabloidavis VG fortalt, at accenten over e'et er forkert. Der er brugt accent aigu - den, vi på dansk bruger til at fremhæve trykstærk udtale som i én og allé - i stedet for accent grave, der starter oppefra i venstre side, som i Genève.  


Såfremt han ikke havde fået lavet denne sprogfejl på halsen, kunne udtrykket ud over at betyde "mit liv, mine regler" også betyde "mit liv, min menstruation". Den vil jeg skam heller ikke blande mig i!

mandag den 14. februar 2011

Omsider en vaskeægte viking!

Inden det helt store billedgalleri smides på Facebook, kommer her en forsmag på lørdagens forvandling. 

Rip, Rap og Rup / Lau, Claus og jeg blev til Vikingeklubben Isbjørnens dåbsceremoni navngivet henholdsvis Styrkår Stærk-urt, Kale Kampglød og Ketil Kvaddyrker. Også i TV2 Nord blev vi vist i indslaget

Solskin ledsagede os på vej i vandet, der i dagens anledning blev holdt fint tempereret af is.









Sådan fejrer jeg d. 14. februar

I dag sætter mange blomsterhandlere priserne op. Ligesom de gør det på langstilkede roser, når rigets nye studenter og studiner får huen på.

Mange vil i dag fortælle, at de holder af, sætter pris på eller ligefrem elsker et andet menneske, som i de fleste tilfælde er deres udkårne.

Jeg vil ikke give blomster, men i anledning af Fallentinsdag ønsker jeg at udtrykke min allerdybeste respekt med et billede, der viser et kirurgisk sikkert indgreb.


fredag den 11. februar 2011

Et sjældent indlæg om hiphop

Chancen for et hiphopindlæg her burde være mindre end chancen for et ammeindlæg, så hvem ved, hvad morgendagen bringer?

Sidste års udgivelse af Kanye West, My Beautiful Dark Twisted Fantasy, figurerer på mange årslister og er sågar blevet kaldt et mesterværk. Når man tænker på, at Asfalt Oles debut med covernumre efter sejren i Scenen er din i 2006 i reklamerne blev kaldt "et helstøbt album", er der vel nærmest ikke grænser for, hvor godt Kanyes mesterværk kan være!


Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke tænder på særlig meget hiphoporienteret musik efter at have givet pladen en chance.

Dog skal man have en ret bred musikalsk referenceramme for at fange alle de samples, Kanye West bruger.

Ved første gennemlytning bemærkes især de britiske progrockere King Crimsons 21st Century Schizoid Man, Black Sabbaths Iron Man og den camerounske afrobeatlegende Manu Dibangos Soul Makossa.

Min største fornøjelse ved det nylige møde med Kanyes seneste opus er som sådan ikke udfaldet, men i højere grad at hans eget musikalske kendskab spænder vidt inden for mange genrer.

Ved en smule research kan jeg se, at han tidligere har gjort brug af hæderlige og så forskellige kunstnere som Mountain, U-Roy, Tears for Fears, Nina Simone, Mandrill, Curtis Mayfield, Otis Redding, Steely Dan og Public Enemy.

Genkendelsens glæde fornægter sig ikke, men originalerne i deres helhed er bestemt at foretrække.

torsdag den 10. februar 2011

Morten Olsen vs. Egil Drillo Olsen

Olsenbanden spillede i går venskabskamp mod England, som blev tabt med 1-2. Længere nordpå spillede en anden Olsens tropper mod Polen og tabte 0-1.

Begge hold tabte testkampene i går, men den norske Olsen, som jeg er en af de få i den ganske verden, der har noget positivt at sige om, var omstillingsparat og ændrede sin taktik til anden halvleg, som det fremgår af interviewet i VG.

En lignende indstilling fra den danske Olsen ville komme vores landshold til gavn. Især til sidste års VM-slutrunde havde det været ønskværdigt med en brugbar plan B frem for principfast at holde ved noget, der øjensynligt ikke fungerer.

Den 26. marts mødes de to Olseners respektive udvalgte i en vigtig kvalifikationskamp, og vi må håbe, danskerne kan gøre dynamitdrengene kunsten efter og hive en storsejr med hjem fra fjeldene, som vi gjorde i kvalifikationen til VM i '86.



Rent faktisk nåede Morten Olsen og Egil Olsen at mødes som spillere i en enkelt landskamp tilbage i 1970. Morten Olsen debuterede, og Egil var i landsholdsregi i karrierens efterår.



Mødet i København vandt nordmændene med 1-0, men hvordan vil en tvekamp mellem de to se ud?

 vs.

I alt fald må vi håbe, isen er tøet lidt under den norske forårssol, når vi mødes til marts.

onsdag den 9. februar 2011

Hypokondriske venner

Det er ikke ret lang tid siden, at Facebook gav mulighed for, at man kan angive, hvor i verden man befinder sig. En fin information for indbrudstyve, kunne jeg tænke mig. 

Blandt mine venner er sygesengene tilsyneladende det mest populære sted at opholde sig.


tirsdag den 8. februar 2011

Dagli' Brugsen i Frejlevs endeligt

I et lille samfund, som satellitbyen Frejlev jo er, er det en stor nyhed, når den nybyggede Rema 1000 i løbet af kort tid og uden modstand har udkonkurreret Dagli' Brugsen, som i tidernes morgen gav den daværende købmand selv samme dødsstød. 

Herunder et lille galleri fra de sidste timer af butikkens åbningstid: 








Her i denne butik har mange af byens unge haft deres første arbejde. Jeg selv har købt massevis af romboller (ja, det hedder de!), ombyttet pantflasker til mammon og senere købt utallige Star. En æra er slut og en ny kan begynde.

torsdag den 3. februar 2011

Det var dråben!

Danmark rammes i dag af strejke inden for flere faggrupper. Blandt andet er det på forhånd varslet, at meget af lufthavnspersonalet nedlægger arbejdet i løbet af i dag.

I aften tager jeg på forlænget weekend til Holland, og derfor følger jeg udviklingen med spænding, for der er risiko for både udsættelse og aflysning. Jeg har naturligvis meldt ferie, så der er intet socialt bedrageri i spil. Intet at komme efter.

politiken.dk skriver Rasmus Dam Nielsen:


Sidst jeg fulgte med, var det bægeret, man kunne få til at flyde over med den berømte og altafgørende dråbe. Et bær, der i øvrigt staves bærret i bestemt form, flyder vel så sjældent over, at metaforen ikke dur.

Talesprogsjournalistik længe leve!

onsdag den 2. februar 2011

Arsenal - Everton: Offside eller ikke offside?

I gårsdagens Premier League-opgør var gæsternes føringsscoring ganske omstridt. Onside.dk er ikke i tvivl. Evertons mål skulle ikke have være anerkendt:


Situationen kan ses her.

På nyhedssiden bold.dk tog de kontakt til dommeren Thomas Vejlgaard, der ud fra journalistens forklaring af situationen tilkendegav, at anerkendelsen af scoringen var korrekt.

På selv samme side har debatten kørt, og mange - lad os kalde dem spændende - betragtninger er kommet frem. En bruger skriver:


Henvisningen til det officielle reglement, der i øvrigt er på side 107, viser dette:

Det eneste problem, som brugerens støtter på siden heller ikke har taget højde for, er, at eksemplet ikke er identisk med den situation, der udspiller sig i kampen. Eksemplet herover viser et skud, der rettes af og ender hos en medspiller til skytten, og udfaldet er derfor strafbar offside for at opnå en fordel af offsidepositionen.

Louis Saha er, som det også påpeges af kommentatorerne, klart offside, da bolden spilles af en medspiller, men lad os se, hvad der står i bestemmelserne af den danske oversættelse af loven:


I den omtalte kampsituation strækker Arsenalspilleren Koscielny sit ben og når bolden med det yderste af tåen, og der foreligger derfor en aktiv handling i at få kontrol over bolden, som han så havde knap så meget held til. 

Dermed er der tale om en ny spilfase, og Saha kan slet ikke blive offside, for bolden er spillet til ham af en modspiller.

Kom igen, g00n!


Dylan, Young og Cave

Er du til ovenstående kunstnere, kan du roligt læse videre.

Den amerikanske singer-songwriter James Jackson Toth optræder under pseudonymet Wooden Wand og udsendte i 2010 albummet Death Seat. Det er folkrock, der kigger ind i mørkets grotte, og ud over de allerede nævnte referencer, har han et godt øje til de psykedeliske udladninger fra de righoldige tressere og halvfjerdsere.

De hører til på Michael Gira fra støjrockgruppen Swans' pladeselskab Young God Record, der siden 1991 har udgivet Swans' egne produktioner, men også Akron/Family, Lisa Germano og Giras projekt Angels of Light. Swans gæster i øvrigt Vega d. 2. maj.


Wooden Wand kan man allerede se på tirsdag d. 8. februar kl. 21, når de gæster Musikcaféen i Huset i Magstræde, og for hovednavn samt to opvarmningsseancer skal der kun lægges 60 kr. Læs mere om arrangementet her.

tirsdag den 1. februar 2011

Indsamling for Afrika - eller hellere Danmark?

I lørdags var der indsamling for Afrikas unge, og pengene skal gå til tolv organisationer, der hver især søsætter et konkret projekt til gavn for den afrikanske ungdoms fremtid. Smukt - skulle man mene.

I går så jeg imidlertid flere gange på facebook, at nogle har fundet prioriteringen for målet for indsamlingen tvivlsom:


Jeg finder det ganske enkelt smagløst, at man overhovedet ytrer sig om, hvad en frivillig donation går til. Det står dem helt frit for at arrangere en indsamling til gavn for det danske samfund. Så kan vi også få lappet de huller i asfalten, som den hårde vinter har forårsaget. Det virker da fornuftigt. 

Hvordan kan man overhovedet stille spørgsmålstegn ved, at privatpersoner og firmaer - i øvrigt uanset deres bevæggrund - vælger at donere penge til et formål, de har lyst til at støtte? Det er jo ikke fordi, de penge ellers var endt i ældreplejen. Det kan de respektive personer starte en indsamling til senere, men det kræver frem for alt noget initiativ - og lidt mere end at skabe en latterlig statusopdatering, som man får folk til at videresende. 

Det har ellers længe været tendensen, at folkets holdningstilkendegivelser er kommet til udtryk via mere eller mindre håbløse grupper på facebook, og så længe medierne giver dem opmærksomhed ved at referere til dem, er det svært at bebrejde dem. At nogle personer så melder sig ind i både modstander- og fortalergrupper af samme sag, er en helt anden historie.

Min forargelse over statusopdateringen om indsamlingen gjorde ligeledes, at jeg undrede mig over, hvad der ligger til grund for sådan en tanke. Tankeløshed? Egoisme? Uvidenhed? Ved et nærmere kig på profilen til en af de personer, som sendte budskabet videre, får man da en hentydning: