tirsdag den 28. januar 2014

Vi længes efter fred

Niels Skousen fylder 70 i dag.

I 1970 sad han og andre kulturpersonligheder som Klaus Rifbjerg og Ebbe Reich på Kulturministeriets trappe, hvor de i protest mod lukningen af et kunstnerisk tilholdssted i Farvergade lod chillummen gå rundt.


Sol står op 
Sol går ned 
Vi længes efter fred

mandag den 27. januar 2014

Med sneen kommer mere lys

Spids Nøgenhat er ude med en video til Mere Lys fra sidste års Kommer Med Fred.

Det er en glimrende anledning til at finde ud af, om man har rejst to tusind kilometer i en toværelses lejlighed.

søndag den 26. januar 2014

Store protester så anderledes ud i 1978

Dommernes afgørende beslutninger bringer ofte blodet i kog hos aktører og tilskuere.

Til VM-slutrunden i Argentina i 1978 var der 'store protester', da den walisiske dommer Clive Thomas fløjtede gruppespilskampen mellem Brasilien og Sverige af blot et splitsekund før, at Zico scorede det, der ville have været sejrsmålet for brasilianerne.

Svenskerne fik dermed deres eneste point ved slutrunden, mens de senere bronzevindere viste, at frustration over dommeren har ændret karakter med tiden.

fredag den 24. januar 2014

tirsdag den 21. januar 2014

For 30 år siden: Højt hår og japansk jubel

I dag for 30 år siden albumdebuterede Bon Jovi, og pladens første nummer hører stadig til det bedste, stadionrockerne har smidt i æteren.

En imponerende energi, som en Axl Rose senere også blev kendt for, labbede japanerne i sig, og forsanger Jon Bon Jovi viste betydeligt mere sprælskhed, end da jeg overværede dem i Horsens i 2011, hvor frontmanden var hæmmet af en skinne på benet.

De sprudlende puddelfrisurer og workout i backstagelokalet kan ses her:

fredag den 17. januar 2014

Fyrre, fed og fabelagtig


I januar 1974 udkom Brian Enos Here Come the Warm Jets, hans første plade kun i eget navn. Den er stadig mesterlig.


torsdag den 16. januar 2014

En nation af slutrundeludere

Og lige så hurtigt som myten blev aflivet, blev den genoplivet ved valg af foto.


søndag den 12. januar 2014

Pink Floyd får 2012-tæv

I sommeren 1968 udsendte Pink Floyd sit andet album, A Saucerful of Secrets, hvor et af højdepunkterne på den psykedeliske affære er Set the Controls for the Heart of the Sun.

I originalversionen er den eksplosiv, som en kvinde på månedens ubarmhjertige tid, men Kylesa, der efter at have spillet den jævnligt live valgte at inkludere den på 2012-udgivelsen From the Vaults, Vol. 1, tilføjer yderligere energi. De to trommeslagere gør i hvert fald deres til det.

Trommerne får tæv i aften på Pumpehuset.

lørdag den 11. januar 2014

Ultraviolet sludge

Det usagte bliver sagt på Pumpehuset i morgen søndag, når Kylesa med deres seneste opus, Ultraviolet, holder lørdagstømmermændene dunkende i live for latterlige 140 kr. i entre.

Sludgefanen holdes atter højt på den nye plade som fx i Unspoken:

torsdag den 9. januar 2014

fredag den 3. januar 2014

Mest hørt i 2013

Big Brother is watching you. Han holder i alt fald øje med, hvad der digitalt har roteret på den musikalske front i 2013, og som er registreret på last.fm.

Årets mest afspillede kunstnere:


Årets mest afspillede albummer. Størstedelen er nye udgivelser og koncertaktuelle kunestnere:


Årets uundgåelige indtager førstepladsen på hitlisten: