fredag den 28. januar 2011

"Jeg vil ikke dø!"

Sådan sang Henrik Hall, da han sprang ud som solist på debuten Solo fra 2006 i nummeret Flugtbilist.


Hans ønske blev ikke indfriet, og natten til torsdag blev han befriet for den smerte, kræften havde påført ham gennem længere tid.

I to hele årtier har han givet os magiske toner på sin mundharpe, hvor han bidrog til at gøre Love Shop Danmarks i mine øjne bedste poporkester.

Sygdommen holdt ham ude af bandets efterårstour, men i Vega var vi så heldige at få det, der blev det sidste glimt af en funklende stjerne på den hjemlige musikhimmel. Til en af sidste års allerbedste koncerter fik han en overmåde fortjent velkomst og hyldest, som ingen ende ville tage. Tak for tonerne, og tak for dansen! Minderne kan ingen tage fra os.

Requiescat in pace.

torsdag den 27. januar 2011

Integration af en nordjyde

Det er ikke altid lige nemt at flytte til en ny by. I godt otte måneder har jeg været bosiddende i København, og indtil videre er jeg heldigvis ikke rendt ind i de store vanskeligheder.

At tilpasse sig storbylivet, hvad det vil være storhedsvanvid at kalde det samme i Aalborg, kræver naturligvis en indsats, og ligesom det er tilfældet med al mulig anden integration, er den nødsaget til at være til stede fra begge parter.

I dag har jeg frekventeret en frisørsalon. Igennem en efterhånden rum tid har min bedre halvdel stået for, at hårtrimmeren har kunnet holde væksten i bund, så ud over at det efterhånden er år siden, jeg sidst har været sådan et sted, er der ikke noget besynderligt ved det.

Den bundsolide jyde fandt et slagtilbud, som var så godt, at den nyligt tilkomne hårpragt denne gang skulle studses og altså ikke fjernes helt, som det hidtil har været praktiseret. 80 kr. for en klipning hos Salon Cairo på Vesterbrogade.


Salonnavnet er velkendt, for i Aalborg og med sikkerhed de fleste andre byer og bydele kan man få en billig klipning steder af samme navn. Man får helt det indtryk, at det er en landsdækkende kæde, der varetager frisurens skæbne, for alle stederne kan de den samme udgave - og kun den - til hudløshed: maskine i siden og saks på toppen - til trods for at de hver gang spørger, om det skal være "maskine eller saks". 

Det hele klares på mellem ti minutter og et kvarter. Samme fine og ensartede betjening i alle dele af landet. Så føler man sig hjemme! 

mandag den 24. januar 2011

Familieforøgelse

I den netop overståede weekend har min kusine født en skøn pige, og min brors kæreste (kone lyder så gammelt) venter sig, så den lille klan bliver omsider lidt større.

På denne front er familieforøgelse, når pladesamlingen beriges, hvilket på glædelig vis er sket i dag.

Hvad der skulle have været et kort visit i Accord på Vestergade ved Rådhuspladsen, blev en længerevarende bladren i alskens musikalske udgydelser, da jeg erfarede, at 12 vinyler i kælderen kunne erhverves for en hundredlap og ellers en tier pr. stk., hvis man kun kunne lade sig friste af enkelte.

Det lykkedes mig at sortere følgende tretten ud, som jeg samlet fik for hundrede kroner:


Creams sidste album er ikke deres bedste, men den er nu stadig en habil bluesplade med live- og studieindspilninger. 3/5 på allmusic.com.


Et af deres bedre albummer, og herfra udsendtes fire singler. Især til denne pris var den uundgåelig i sorteringen. 4,5/5 på allmusic.com.



Denne udgivelse betragtes som en af deres største, og den har bestemt også sine momenter. Nu har jeg lejlighed til at få nærlyttet den. 4/5 på allmusic.com

Søren Kragh-Jacobsen & Leif Lindskov: Hinkeruder på Motorvejen (1976)


Men min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert...


Oldfield er meget mere end Moonlight Shadow, der udkom ti år senere. Debutalbummet viser en glimrende instrumentation i et progressivt nummer i to dele. 5/5 på allmusic.com.



Halvfemserdance havde langt fra været det samme uden den nigerianske tandlæge bosat i Sverige, som på denne hitplade fornøjer os med blandt andet Sing Hallelujah!, It's My Life og det fortræffelige titelnummer.



Nummeret af samme navn, der indleder albummet, kræver ingen nærmere præsentation, men albummet skulle have mere rock at byde på. 5/5 på allmusic.com.

Bryan Daly: Postmand Per (1989)


Dette er en klasseudgivelse, der også indeholder ukendte favoritter for de fleste som Teddy Gorms Sang og tubahelvedet Rundtur i Dalen.



En fornuftig pop/rock-plade blandt andet med deres store hit Shout. 4,5/5 på allmusic.com



Et sandt lykketræf var det at finde denne plade, idet jeg så dem live i København d. 14. januar. Her spillede de tre numre fra dette album, som afgjort var blandt aftenens bedste. Sætlisten kan ses her. 4/5 på allmusic.com.

Bølle-Bob på Sommerferie-løjer (1980)


En del af et større svindelprojekt, som det kan læses her.



Boston fik et kæmpehit med More Than a Feeling på debutpladen to år forinden. Efterfølgeren var et skud i tågen fra min side, men mon ikke der er hardrock i vente? 4/5 på allmusic.com.



Ian Gillans første vokaloptræden for Deep Purple var på den fænomenale In Rock, og han medvirkede på endnu 3 albummer, inden han forlod bandet i 1973. Han vendte tilbage i 1984 kort efter at have været vokalist på Black Sabbath-pladen Born Again, og genforeningen skete på Perfect Strangers, som i det store Deep Purple-billede ikke er særlig nævneværdig, men har dog sine øjeblikke. Titelnummeret redder bestemt en del, og andre prominente kunstnere har lavet en coverversion af den, heriblandt Dimmu Borgir på Abrahadabra i limited edition samt Dream Theater på A Change of Seasons. Beskedne 2/5 på allmusic.com.

Her stopper fornøjelserne imidlertid ikke. Disse er ligeledes nye i samlingen:



I halvfjerdserne var progrocken enorm i England, og det har resulteret i masser af storartede albummer fra den tid. Yes fra London har leveret en række vigtige plader, og denne er en af mine absolutte favoritter med dem, og 40 kroner for et nydeligt eksemplar er bestemt i orden. 5/5 på allmusic.com.



Efter min mening er dette deres klart bedste album, og jyden fik prisen ned i 60 kroner, så nu kan Stupid Girl, Under My Thumb og alle de andre nydes med velbehag. 5/5 på allmusic.com.



Koncerten har gjort et fortrinligt indtryk, og da dette - deres andet album - med det storladne og episke værk In Held Twas in I kunne anskaffes for 30 kroner, var det ikke nogen svær beslutning at slå til. På denne hjemmeside, er der afskrift af danske avisomtaler af bandet helt tilbage fra 1967 - ganske morsom læsning. Albummet får 4/5 på allmusic.com.



For ligeledes 30 kroner kunne denne fortrinlige Dylan-plade blive min. Den er efterfølgeren til den noget brogede Self Portrait, og den sidste interessante inden Blood on the Tracks fra 1975. New Morning honoreres med 4,5/5 på allmusic.com.



Sidste indkøb fra i dag var den første lp, der kom i kurven. Sammen med Kind of Blue og Sketches of Spain er ovenstående et af Miles Davis' hovedværker. Og når der blot forlanges 40 kroner for dobbeltalbummet, skal man da være et skarn for ikke at slå til! 5/5 på allmusic.com.

Summa summarum har jeg for 300 gode danske kroner erhvervet mig hele 18 nye (men brugte) lp'er!

fredag den 21. januar 2011

Virak om tryk

PET kan være en forkortelse for polyætylentereftalat, som man blandt andet fremstiller flasker af, men de fleste forbinder det givetvis med Politiets Efterretningstjeneste.

Tiere og tiere høres det i medierne, at sådanne efterretningstjenester udtales med tryk på retning og ikke på første stavelse i efter, som jeg forventer og er vant til. Det skurrer ganske enkelt i mine sarte sprogører!

Faktisk findes der en betydelig række ord, der oprindeligt har haft hovedtrykket liggende andetsteds, end hvor de fleste lægger det.

Hvordan siger du fx dæmon? Jeg mindes ikke overhovedet at have hørt det udtalt på dansk med tryk på første stavelse, men faktum er, at sådan gjorde man til at begynde med. Pluralisformen dæmoner havde dog tryk på mon, som i dag er normen i dag - også i singularis.

Det modsatte gør sig gældende for et ord som kontekst. I dag har vi hovedtryk på første stavelse, mens man førhen har sagt kon'tekst.

Virak er endnu et af den slags ord, men det er oven i købet også et såkaldt pendulord. Det vil sige, at dets betydning har ændret sig over tid, og den slags (som fx bjørnetjeneste og forfordele også er) kan gøre kommunikation mellem personer fra forskellige generationer vanskelig, fordi de forstår noget helt andet ved ordet.

Vi'rak siger menigmand i dag om postyr, kaos eller ballade. Ældre sprogbrugere siger 'virak og bruger det om en stor hyldest, overdreven ros eller festligholdelse. Med trykændringen kan man altså undgå, at der bliver vi'rak om 'virak 

torsdag den 20. januar 2011

Under kniven...

...og ikke en hvilken som helst kniv. Mordvåbnet er en chartreusekniv, og ofrene er omtrent to kg rødbeder.


Udfaldet blev fire glas syltede chilirødbeder lavet på chilisorten fatali, der har styrke 10 på den skala, der går op til det samme, men som sprænges af endnu mere ekstreme sorter! Viktualierummet er dermed på ny godt fyldt op.

tirsdag den 18. januar 2011

Anbefalinger til anbefalinger

Allerede inden jeg blev teenager, var jeg storforbruger af bibliotekernes udbud af især musik, og det skete vel nærmest aldrig, at jeg ikke havde lånt minimum en 20-30 cd'er og reserveret endnu flere i den lokale bogbus, der kom forbi to gange om ugen. Selv i min fars tale ved min konfirmation blev det nævnt, og en udlånskvittering på adskillige meter fremvistes til vældig moro for den øvrige forsamling.


Dengang var bibliotekslånene min primære kilde til at opdage nye kunstnere.

I dag har ethvert band med eller uden respekt for sig selv en myspace-side, og efterhånden bruges facebook  af de fleste aktive udøvere til at holde fans informerede om tourplaner, kommende udgivelser etc.

Endvidere kan det meste musik downloades - også inden den officielle udgivelsesdag, og YouTube kan som regel også give en forsmag på, hvad et band står for.

Bibliotekerne bliver ved med at indkøbe nyudgivelser, men det kræver af lytteren, at man både reserverer et givent album og langt værre - man skal bevæge sig hen på nærmeste læseanstalt for at afhente skiven. Og garanteret langt senere, end hvis man havde fundet den online.

Hvis bibliotekerne stadig skal have en fysisk berettigelse på sigt, skal de udbyde de medier, brugerne efterspørger, og efterhånden er det lige så meget spil, musik og film som bøger. Min fornemmelse siger mig, at de gør en hel del for at følge med. Allerede nu kan musik downlånes, ved jeg.

For nylig fandt jeg en hel række bibliotekers egne musikblogs, hvor de anbefaler musik, der kan lånes i deres filial. Desværre er mange af dem langt fra opdaterede, men Horsens Bibliotek og FriMusik sørger fint for aktualiteten.

Indlæggene består tit af en bandbeskrivelse, et link til en smagsprøve samt naturligvis et link til at reservere titlen på biblioteket. Praktisk og let. Hvis man da orker at bevæge sig ned for at hente den.

torsdag den 13. januar 2011

Ny mand i Beverly Hills

Tilbage i 2006 var Daniel Cavanagh fra engelske Anathema på visit i København.


Den umiddelbare sammenligning ligger lige for:


Imidlertid er der sket en hel del siden, som det ses i dette videoklip:


Han har muligvis været træt af forvekslingen med ovenstående Sideshow Bob, men nu kan han i stedet  se frem til at blive kaldt Steve...

lørdag den 8. januar 2011

Hva' sku' fanden i helvede?

Ovenstående er blot et spørgsmål og indeholder ikke nogen egentlige bandeord, selv om det er tæt på, og normalt siges det naturligvis kun for at provokere.

Det er vel efterhånden de færreste, der helt kan undsige sig fra at benytte eder, bandeord og kraftudtryk i talesproget, men har det altid været sådan?


Tilbage i 1943 udsendte H.P. Hansen sit folkloristiske studie Folk bander, der netop omhandler det fænomen, som ifølge forfatteren var begyndt at indtage en større rolle i den daglige tale.

Mange er klar over, hvad nogle af de hyppigst benyttede bandeord oprindeligt betyder, men det må absolut være et fåtal, der tænker over det, når de bruger bandeordene.

Sgu er en kortform af sågu, der kommer af så gud hjælpe mig. Man kender også eufemismerne sgi og sgisme, der gør ederne knap så kraftfulde. Ikke så sjældent støder man på den forkerte stavemåde sku, som også er i overskriften, men som selvfølgelig er talesprogsudgave af verbet skulle.

Kraftedeme er sammentrukket af (må) kræften æde mig, og varianter endende på edeme giver samme ønske, men blot med en anden aktør (især dagpengeberettigede vil kunne misforstå - eller frit fortolke - dette).

Når Hansen i sit studie er nødt til at gøre uhyre meget ud af at beskrive hændelser, hvor ederne har haft sin berettigelse, kunne det tyde på, at frekvensen har været væsentligt lavere, og at udbredelsen fortrinsvis var begrænset til visse kredse på trods af, at man i dag ikke mener, at ungdommen er mere tilbøjelig til at bande end tidligere generationer.

Ikke desto mindre viser studiet, som mestendels er foretaget i Vestjylland, at opfindsomheden har været udpræget større, end det er tilfældet nu. Når man nu engang vil bande, er der da langt mere format over udtryk som dælen kasserme (må djævelen kassere mig), fanden radbrækme (må fanden radbrække mig) og den lige så grovkornede gid torden og lynild vil fortære dig.

onsdag den 5. januar 2011

Er du vimmer, hvor er jeg tosset med døden

Nytårsnat døde Flemming 'Bamse' Jørgensen, hvilket selvfølgelig er trist. På en blog andetsteds blev denne nyhed beskrevet og udgivet i nedenstående indlæg den følgende dag.

Man skal dog være en kold skid for også at kunne lide de tre andre musikeres død...