tirsdag den 22. september 2015

Alderdommen headbanger i Chile

Efter at have læst en artikel i Devilution måtte jeg på jagt efter det klip, hvori thrash metal for første gang præsenteres for den brede befolkning i Chile. Det foregår i august 1988, hvor Necrosis spiller live i underholdningsprogrammet Sábado Gigante.

Med denne optræden gjorde Necrosis det ikke just lettere for andre metalbands at blive taget seriøst i Chile. Til gengæld fik det grå guld blandt publikum hurtigt lært at headbange.


mandag den 21. september 2015

Vi vil ikke kommentere dette, men ...

Optakten til serie 1-kampen mellem Vigerslev BK og FC Udfordringen bød på netop udfordringer, idet gæsterne gerne ville rykke kampen på grund af en kristen lejr, som hovedparten af spillerne skulle deltage i. Det var tilsyneladende mere besværligt end som så.

Det medførte en række kommentarer på ligabold.dk, hvor især de forurettede fra udeholdet ytrede sig. Til sidst meldte også en repræsentant fra Vigerslev sig på banen. Han nægtede dog at kommentere.


søndag den 20. september 2015

torsdag den 17. september 2015

Syngende vicevært

Viceværten Henrik synger gerne en vise, når han er på arbejde. Og han virker desuden til at være typen, der sagtens kan tåle lidt røg.




torsdag den 10. september 2015

onsdag den 9. september 2015

Flygtningene skal gøre gavn i zoo

Lene har et forslag. Men man havde egentligt helst været hendes kreativitet foruden. I øvrigt er hun garanteret en af dem, som deltog i hysteriet om giraffen Marius, der endte som løvemad i zoo. Hvad vil hun mon gøre ved flygtningen Marius?


søndag den 6. september 2015

Fodboldgal bænkevarmer

Mon den fodboldgale nede fra Wolfsburg (kan ikke huske hans navn) har fået lavet en bænk, der passer til de lange stunder, hvor han mageligt ser på, at resten af ulveflokken kæmper?


fredag den 4. september 2015

Så skal der skråles håndboldsange i Parken

Det danske fodboldlandshold kan forvente skyhøj opbakning fra lægterne, når det albanske ditto sætter støvleknopperne på græstæppet i et udsolgt Parken. Og selv om nationalarenaen - når den er nærmest betegnelsen heksekedel - i vildskab mest af alt indeholder Bertel Haarders livret, klar suppe, og langt fra sprænger Scoville-skalaen, er de danske roligans klar til at gjalde for fuld damp - på trods af misbruget af sangen i håndboldsammenhæng.


Og mens størstedelen af de godt 38.000 inden startfløjt synger med på hymnen, hvis ord er nedfældet af Adam Oehlenschläger, er der en, der går sine helt egne veje. Lad os håbe, han får mikrofonen og skal synge for, så yndlingslandet kan trække sig sejrrigt ud af opgøret!


tirsdag den 1. september 2015

Tøfting-typen, der aldrig får en advarsel

Transfervinduet er klappet i, men hvilken klub gjorde mon den gode handel at skaffe den beskidte skraldemand på midtbanen, der altid undgår dommerens gule kort?