lørdag den 24. september 2016

Stakkels dyrlæge

Er en dyrlæge en dyr læge?

Efter kontrol har han (m/k) ikke desto mindre fået kniven. Stakkels ham.


søndag den 18. september 2016

Soundtrack til 21.097

Dagens spontane indfald - en løbetur gennem Københavns gader - blev ledsaget af og gennemført til denne spilleliste i omvendt rækkefølge.

 

Med et foræret startnummer kun 11 timer før startskuddet endte jeg i den passende kategori "kvinder 25-29 år", hvor det blev til en placering som nummer 93. 

Dybbølsbro

mandag den 12. september 2016

Gamle drenge og lørdagskyllinger


I forbindelse med udgivelsen af 2013-albummet Den fede blev Jonny Hefty og Jøden interviewet af Musik & Medieværkstedet i Åbyhøj. 

Uden at forløbe fuldstændigt forudsigeligt går samtalens første tyve minutter med spørgsmål og svar, som det kan forventes. Seancen er et pragteksemplar på feel good-stemning, og den smittende behagelige atmosfære bidrager en velvalgt jødekage også til.  

Herefter tager interviewet en uforudset drejning, hvor freestyleevnerne afprøves, og hvor de gamle drenge endda får udvidet repertoiret fra uventet kant med en pulserende ørehænger - om lørdagskyllinger!