torsdag den 31. august 2017

Hate the police

Altså, jeg har ikke noget problem med politiet. Så er vi da trods alt nogen med samme dialekt her i hovedstaden, hvor kloak ellers både siges og staves "kloark" ved siden af alt det andet lort, der lukkes ud.

For 25 år siden var Reading Festival overstået, og den havde nogle af tidens største rocknavne på plakaten. 


Søndag var beskidt, og Mudhoney livedebuterede med "Suck You Dry", og sættet blev afsluttet med Dicks-nummeret "Hate the Police".


Selv om mægtige Nick Cave, der turnerede med Henry's Dream, denne dag også var programsat, var hovednavnet Nirvana. Der svirrede ellers rygter om, at de ikke ville spille alligevel, og sågar at Kurt Cobain var død.

Koncerten blev indledt af en smule fra Bette Midlers "The Rose", inden "Breed" for alvor satte gang i løjerne. Kurts kone var blevet hængt ud i pressen, så han dedikerede "All Apologies" til hende og hans 12 dage gamle datter, mens han fik publikum til i kor at råbe "Courtney, we love you".

Storhittet "Smells Like Teen Spirit" begyndte som Bostons "More Than a Feeling", før den gled over i det, der nok var et højdepunkt for mange festivaldeltagere.



At Kurt - endnu - ikke havde trukket stikket til livet, kunne afsløres til dagens tidligere koncert med Melvins, hvor Kurt ses lurende bagerst på scenen fra ca. 1:35.



I øvrigt var Ride næstøverst på lørdagsprogrammet, og i år var de en parentes på Northside i Århus. Sådan går det.

lørdag den 19. august 2017

Afslappet bøsseplade

Nå, men i dag findes der jo kun ét fornuftigt valg til rotation på pladespilleren, og det er Bøsse, Bent Jacobsens plade fra 1975.


Ved udgivelsen var Niels Stensgaard fra Politiken ret begejstret for beatpladen (klik på billedet for en mere læsevenlig skriftstørrelse). 





torsdag den 17. august 2017

Nirvana søger nørder

High school-typer søges!

I dag for 26 år siden havde du muligheden for at være med i en ikke hvilken som helst musikvideo.

Hvis du havde tid nok og kunne passe ind i beskrivelsen nedenfor, var det kun manglende stedsans, der kunne forhindre dig i at være med i musikvideoen til "Smells Like Teen Spirit" godt en måned før udgivelsen af Nevermind


Afslutningen, hvor statisterne smadrer bandets udstyr, var efter sigende udfaldet af virkelig utilfredshed over den i øvrigt varslede ventetid, og dermed endte musikvideoen endnu mere kaotisk, end bandet havde turdet håbe på.

Resultatet kan ses her:

tirsdag den 15. august 2017

Uforbederlige Ballerup

Ballerup er fast inventar på S-togsnettets linje C - enten som endestation eller på vejen op mod (eller fra) Frederikssund. På Vice har de lavet en lille fotoserie, der skildrer, hvad Ballerup er for et sted.

Konklusionen er, at det er et sted, hvor man erkender, at man ikke skal tjekke stavningen, inden tatovøren får fripas til at farvelægge ansigtet. Så er man i sandhed uforbederlig.