onsdag den 3. november 2010

Messifeberen overstået

De seneste dage har FC Barcelonas visit i København været på de flestes læber. En 6-årig dreng, der havde regnet med at se Messi på nærmeste hold, blev slemt skuffet og blev grådkvalt interviewet. Efterfølgende inviteredes han tilsyneladende med til kampens optakt, og fik dermed et plaster på såret. Godt det ikke er mig, der skal have ham med i supermarkedet. Hvis ikke i forvejen, så ved han nu, hvordan han får, hvad han vil have...

Ikke desto mindre stod FCK for en pragtpræstation, som dansk fodbold kan være stolt af. Samtidig var det yderst befriende, at der for en sjælden gangs skyld på forhånd blev meldt ud, at de kunne være med. Nu mangler det bare, at de også gør det, når de er favoritter!

Da Valdés kom springende ud i N'Doye, virkede det umiddelbart højst besynderligt, at Barcelona fik frispark. På billedet herunder synes jeg, episoden bliver vist ret godt. N'Doye begår frispark mod Puyol - derfor kan FCK ikke få bolden. At Valdés lige herefter sparkende springer ind i Dame N'Doye bør stadig og uden tvivl medføre udvisning, men den er meget svær for dommeren at se. Bolden er netop blevet erobret, og en lang (dog stadig kugleformet) bold er straks sendt af sted, og sammenstødet sker lige ved straffesparksfeltets kant. Her er det kun linjedommeren, der har en reel mulighed for at se og dømme situationen.

tirsdag den 2. november 2010

Når ord kommer til kort

Hvad gør man, når noget ikke kan beskrives med ord?
Anmelderen Ray Suzuki fra Pitchfork har her et glimrende bud i anmeldelsen af fuldlængden fra samme år af det australske band Jet. Spektakulært? Ja, men pokkers morsomt!

At begynde på fornem facon

Det er efterhånden nogen tid siden, jeg har kastet mig ud i bloguniverset. Sidst var pudsigt nok under specialeskrivningen, og det kastede også en røvfuld musikanmeldelser af sig.

Med al den tid jeg bruger på mig selv, hører jeg, ser jeg, tænker jeg, tror jeg, læser jeg, smager jeg og mener jeg en hel masse om alverdens aktuelle og uaktuelle fænomener. Disse indtryk vil jeg give udtryk for her.

Herunder et par af mine yndlingspladecovere, hvoraf det nederste i særdeleshed er i særklasse. Intet under at Bundgaard strøg herfra før de andre fra Olsenbanden...