tirsdag den 3. maj 2011

Dagens Roskildeanbefaling: Kylesa

Når de fleste af hovednavnene på årets Roskilde Festival i den grad mangler format, må man dykke længere ned for at finde interessante navne.

Amerikanske Kylesa er et vidtfavnende metalband, som jeg ser meget frem til og kan anbefale til en bred skare af rockentusiaster.


Festivalens egen bandbeskrivelse indeholder stikord og referencer som At the Drive-In, Pink Floyd, nærmest indierockede indslag (!) og slem sydstatsmetal.

Hør bare titelnummeret fra sidste års Spiral Shadow:



Forgængeren Static Tensions fra 2009 er jeg ligeledes faldet for, og Unknown Awareness er et af pladens iørefaldende numre:


Så hvis sludge, stoner, psykedelisk rock, metal, punk - ja, selv indie - interesserer dig bare det mindste, bør du give dem en chance, og så ses vi formentlig under en buldrende teltdug!