Hollænderne får en sidste chance for at bevise, at de kan andet end at spille kalkuleret afventende, som de beviste, at de også formår, i den resultatmæssige ydmygelse af Spanien tidligt i turneringen.
I sommeren 1995 sad træner Louis van Gaal på Ajax' bænk, da de i Champions League-finalen besejrede AC Milan, hvilket var tredje gang i turneringen.
Begge hold stillede op med blot to udlændinge fra start: AC Milan med Marcel Desailly og Zvonimir Boban - Ajax med Finidi George og Jari Litmanen. Sidstnævnte blev udskiftet efter 70 minutter, og ind kom talentet Patrick Kluivert, der blot behøvede et kvarter, før han afgjorde kampen til hollændernes fordel.
Da drømmene om at løfte den store pokal endnu var langt ude i fremtiden, var der store øjeblikke i mødet med helte som Frank Rijkaard og Marco van Basten.
Siden hin juniaften i 1995, da Louis van Gaal viste stortalentet Kluivert tillid, er tiltroen til hans evner ikke forduftet. Indtil den nutidige cheftræner tager over i Manchester United efter aftenens opgør, sidder Kluivert i lære hos og i samme påklædning som ham med hovedansvaret - ganske som midt i halvfemserne.
Om trænerteamet er i stand til at bringe en medalje med til lavlandene, vil tiden vise sig. Og måske får Kluivert lov at stå i spidsen næste gang - gerne med mere udfordrende og mindre beregnende spil end det, vi så mod Argentina i semifinalen.
