mandag den 12. oktober 2015

Mens vi venter på playoffkampene

For godt 19 år siden - helt præcist den 9. oktober 1996 - skulle Estland og Skotland møde hinanden i Tallinn i kvalifikationen til VM i Frankrig 1998.


Aftenen før under træningen konstaterede gæsterne imidlertid, at lysmasterne på Kadrioru gav så dårligt lys, at skotterne indgav en klage til FIFA og nægtede at spille under disse forhold. FIFA flyttede aftenkampen til om eftermiddagen, hvor kunstigt lys ikke var nødvendigt. Det ville det estiske fodboldforbund dog ikke, for det betød blandt andet ringere tv-opmærksomhed.

Derfor stillede kun det skotske landshold op til eftermiddagsopgøret, som den jugoslaviske dommer Miroslav Radoman efter få sekunder kunne fløjte af. 


Senere samme eftermiddag mødte esterne op for at forberede sig til det oprindelige starttidspunkt - men uden grund - for da var skotterne allerede ved at rejse hjem.

Mens skotterne vel havde forventet en af landets letteste sejre, blev den umiddelbare skrivebordssejr omstødt af FIFAs eksekutivkomite, der besluttede en omkamp på neutral grund. Svenske Lennart Johansson var som UEFA-præsident og vicepræsident i FIFA medlem af komiteen. 

Sverige kæmpede mod Skotland om gruppens kvalificerende andenplads, så Skotland mistænkte Johansson for at give sit land en klar fordel. Desuden skulle Gary McAllister, den skotske anfører, udstå en karantænedag mod Estland i den oprindelige kamp, men den ny kamp blev først spillet i februar 1997, så han var i stedet spærret i novemberkampen mod - ja, ganske rigtigt - Sverige!

Den udsatte kamp blev spillet i Monaco - igen under dommer Radomans ledelse - og endte på målbarometeret lige så højt som Carl Holsts troværdighed. Trods nulløsningen fik det nærige folkefærd lov at bestille billige hoteller i Frankrig, og svenskerne blev selvsagt sorteper. 

Estlands trup til kampen bestod af 13 spillere fra Flora Tallinn - heraf 10 i startformationen - og 5 fra Lelle SK. Senere kendinge fra Superligaen som Urmas Rooba, Andres Oper og Indrek Zelinski var naturligvis alle med. Og de nåede alle tre - før eller siden - at spille for Lelle SK (eller JK Tervis Pärnu, som klubben tidligere hed). Her kan man tale om et land med en mere isoleret klubelite, end man havde i netop Skotland med Rangers og Celtic på daværende tidspunkt.

Selv om de fleste spillere var gengangere fra klubregi, fik Mart Poom i det estiske mål dog noget på landsholdet, som ikke lod sig gøre i Flora Tallinn: æren af at iklæde sig en målmandstrøje, der er en kombination af et kompas og en bane fra et 8-bit-spil.