fredag den 9. juni 2017

Gentlemen på NorthSide

Festivalsæsonen skydes i gang med weekendens Northside i Ådalen i Århus.

Det er ottende gang, der skal fortælles musikalske århushistorier, og det bliver samtidig min debut på festivalen. Trækplasteret er Radiohead, søndagens hovednavn, hvilket efter denne offentliggørelse betød udsolgte endagsbilletter til denne dag, og derfor var partoutbilletten den eneste fornuftige beslutning. 

Herefter blev Thomas Helmig tilføjet til programmet ...


Ret skal være ret. Selv om fx sidste år havde bomstærke navne som Deftones, Puscifer og Iggy Pop, er årets udgave ikke aldeles åndsforladt. Primus, Ride, Sort Sol, hvis nye materiale bliver interessant at høre i livesammenhæng, The Prodigy og The Afghan Whigs er markeret i lommebogen.

Sidstnævnte Ohio-band spiller i aften, og med årets ret fine In Spades i bagagen kan det snildt blive et af weekendens højdepunkter. Forsanger Greg Dulli og bassist John Curley var med til at danne bandet i 1986 og har været med siden - dog afbrudt af et par pauser, som hele ensemblet har holdt i dette årtusinde. 

Her følger fem årsager til, at du skal indfinde dig foran Red Stage kl. 21.45 i aften:

"Faded" (Black Love, 1996)


"Arabian Heights" (In Spades, 2017)


"Honky's Ladder" (Black Love, 1996)


"Algiers" (Do to the Beast, 2014)


"Gentlemen" (Gentlemen, 1993)


Men derfor står jeg nok stadig i en koger og synger med på "Stupid Man", "Groovy Day" og "Gotta Get Away from You (Keep on Walking)". Vi ses i Ådalen!