At sidde tretten til bords skal man helst undgå, men det er det helt rette antal at invitere ind i den überpimpede Navistars førerhus.
Meget tæt på klokken 21 stod Fu Manchu allerede klar til svedigt selskab med et ualmindeligt tirsdagstændt publikum. Langhåret guitarfræs var øjensynligt passende lokkemad for svenskere, og der blev både røget fede og - omend forsøget var noget blodfattigt - stagedivet i den gyngende sal.
Lir og tråd med venstre arm ude af vinduet var formlen, mens vi blev præsenteret for kendinge som "Weird Beard", "Evil Eye", "King of the Road" og "Hell on Wheels" ivrigt krydret med numre fra "Clone of the Universe", californiernes seneste udspil.
Med en placering lige ved lydmanden var det uundgåeligt at se sætlisten. Vi var tolv sange inde i sættet, og det var sandt, da aftenens sidste nummer nu blev annonceret efter blot 55 minutter. Heldigvis ventede det 18 minutter lange afslutningsnummer "Il Mostro Atomico", der også jammer den nye skive ud.
Der var dermed ikke lagt op til mere, men dét krævede publikum. Mange var så småt begyndt at trisse mod udgangen, men da bandet mod forventning vendte tilbage, kunne folk i stedet tage endnu en øl med fra baren og rocke i takt med de andre.
Umiddelbart uforberedt blev der fra scenen spurgt, hvad de skulle spille, og svaret lød på usynkroniseret fuldemandssvensk. Resultatet blev med to ekstranumre derefter: en sidste lektion i tilbagelænet og stenet guitarrock.
"King of the Road" må uden tvivl også være soundtracket for René Thrane fra dokumentaren "Trucker søger mage". Det står i alt fald skrevet ved Scania-logoet blandt plakater af nøgne damer og flag med lastbiler på væggene i soveværelset.
