...sagde det ene skilt til det andet.
DR skriver, at folk er blevet skilte. Det er en meget besynderlig tendens, som tilsyneladende er populær i hovedstadsområdet.
Og som med så meget andet storbysmart er det ikke særlig udbredt i provinsen. (Er der for øvrigt nogle positivt ladede udtryk for 'den rådne banan' eller Udkantsdanmark? Jeg har hørt Ressourcedanmark, Potentialedanmark, Udsigtsdanmark, og vinderen af en konkurrence i Politiken, baglandet).
Som jeg tidligere har beskrevet, kan man i de fleste tilfælde se, om ordet skal betragtes som en del af en sammensat verbalform ved at indsætte en form af at blive (som i tilfældet her er brugt i originalteksten), og så er det den ubøjede form, der skal benyttes: Flest bliver skilt.
Skal ordet betragtes som et adjektiv, kan man gradbøje det og teste med at indsætte meget, og så bruger man den bøjede form: Flest bliver meget skilte. Nej vel?
søndag den 23. september 2012
fredag den 21. september 2012
tirsdag den 18. september 2012
Guitar, krig og juletraditioner
Når man er flasket op med juletraditioner, der indebærer, at træet pyntes til tonerne af Jimi Hendrix-koncerter optaget på video fra TV2, er det intet under, at pladesamlingen i dag mestendels består af guitarorienteret musik.
Som tidligere nævnt gjorde TV2 sig dengang den ulejlighed at forsyne Hendrix-teksterne med danske undertekster undervejs, og Foxy Lady kunne naturligvis kun blive til "rævet kvinde". Beviset vender jeg sikkert tilbage med en anden gang.
Den farvestrålende guitarvirtuos, som også huskes for at spille solo med tænderne, tog sin plads i Club 27 for 42 år siden i dag, men musikken er mindst lige så aktuel nu som dengang.

Abonner på:
Opslag (Atom)