torsdag den 16. december 2010
Er togene forsinkede eller forsinket?
I talesproget er der ikke den store forskel på udtalen af forsinkede og forsinket. Vil man have et korrekt skriftsprog er det straks værre, og fordi det er svært at høre forskellen, kan man let komme i tvivl, når det skal ned på skrift.
Vi har at gøre med sammensatte verbalformer og passive adjektiver dannet af et verbum i perfektum participium (tillægsord dannet af udsagnsord bøjet i kort tillægsform). Problemet opstår kun, når det lægger sig til et pluralisord (altså et ord i flertal). Singularisformer bruger altid den ubøjede form, så derfor siger man, at toget er forsinket.
Den ubøjede form er forsinket.
Den bøjede form er forsinkede.
Man bruger den ubøjede form, når man har at gøre med et handlingsforløb eller resultatet af et sligt. Som huskeregel kan man indsætte et blevet, hvis der skal være tale om et handlingsforløb.
Pengene er brugt. Pengene er (blevet) brugt.
Man bruger den bøjede form, når man har at gøre med en tilstand. Som huskeregel kan man indsætte meget, der betegner en grad.
Bukserne er brugte. Bukserne er (meget) brugte.
Ingen regel uden undtagelse:
I tilfælde hvor en tilstand, som normalt kræver en bøjet form, efterfølges af en præposition (et forholdsord) kan man bruge den ubøjede form.
De var begge interesserede (eller interesseret) i jobbet.
Vi var henrykte (eller henrykt) over afgørelsen.
Lærerne er irriterede (eller irriteret) på ministeren.
Ofte kan det samme udtryk både opfattes som en tilstand og som et (resultat af et) handlingsforløb, og det ses, når både blevet og meget kan indsættes. Når det er tilfældet, er det op til afsenderen, om vedkommende taler om handlingen eller tilstanden.
Derfor kan det hedde, at togene er (meget) forsinkede, når man lægger vægt på togdriftens tilstand, men togene er (blevet) forsinket, såfremt man tænker på det som resultat af et handlingsforløb, og derfor kan begge former være korrekte.
En ting er dog ganske givet. Togene kommer næppe til tiden i dette vejr!