Sidste års udgivelse af Kanye West, My Beautiful Dark Twisted Fantasy, figurerer på mange årslister og er sågar blevet kaldt et mesterværk. Når man tænker på, at Asfalt Oles debut med covernumre efter sejren i Scenen er din i 2006 i reklamerne blev kaldt "et helstøbt album", er der vel nærmest ikke grænser for, hvor godt Kanyes mesterværk kan være!
Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke tænder på særlig meget hiphoporienteret musik efter at have givet pladen en chance.
Dog skal man have en ret bred musikalsk referenceramme for at fange alle de samples, Kanye West bruger.
Ved første gennemlytning bemærkes især de britiske progrockere King Crimsons 21st Century Schizoid Man, Black Sabbaths Iron Man og den camerounske afrobeatlegende Manu Dibangos Soul Makossa.
Min største fornøjelse ved det nylige møde med Kanyes seneste opus er som sådan ikke udfaldet, men i højere grad at hans eget musikalske kendskab spænder vidt inden for mange genrer.
Ved en smule research kan jeg se, at han tidligere har gjort brug af hæderlige og så forskellige kunstnere som Mountain, U-Roy, Tears for Fears, Nina Simone, Mandrill, Curtis Mayfield, Otis Redding, Steely Dan og Public Enemy.
Genkendelsens glæde fornægter sig ikke, men originalerne i deres helhed er bestemt at foretrække.
