tirsdag den 1. marts 2011

Vega indtaget af Skunk Anansie

I evigheder har gårsdagens Skunk Anansie-koncert været udsolgt, og man kunne frygte, at besøget af den grund ville blive flyttet til en af hovedstadsområdets betonhaller. Således er det sket med hollandske Within Temptation, der får et større publikum i KB Hallen end i Store Vega, og vi betalende må tage til takke med en markant ringere lyd.

Heldigvis skete det ikke, og mandag aften blev nydt i selskab med briterne i Store Vegas sædvanligt fantastiske rammer. Lydbilledet her er til at blive forelsket i. 

Jeg havde ikke set Skunk Anansie før, men de gæstede Copenhagen Live sidste sommer. Skin som soloartist så jeg på Hurricane Festival i Tyskland i 2003 - i øvrigt med genvalg til den medsammensvorne, som også deltog i aftes. 

Da lyset i salen sænkede sig, kunne bandmedlemmernes silhuetter ses bag det endnu hængende tæppe. Cass og Ace på hver sin side af orkestrets frontfigur iklædt en stram sag, som de færreste på hendes alder tør kaste sig i, og med et enormt fjerhelvede på skuldrene. Sort fra top til tå kan man vist godt sige uden at træde nogen over tæerne.


At den nu 43-årige Skin har karisma, ved de fleste, og alene med hendes udstråling kommer hun betydeligt længere ud over scenekanten end de fleste. Også bogstaveligt talt. 

Når vokalen sidder lige i skabet er det til tider decideret eminent, og selv om der enkelte gange var en smule rust at spore i stemmen, var det veloplagte publikum for det meste vidne til en storartet præstation af hele bandet. Mark på slagtøj skal også fremhæves for en blændende indsats. 

Tydeligvis stolte af efternøleren Wonderlustre, bandets fjerde albumudspil, som udkom i efteråret 2010 over et årti efter den hidtil seneste, serverede Skunk Anansie en god blanding herfra krydret med masser af gamle kendinge. 

Når pausen er så lang, er man som lytter spændt på at høre, om tiden er løbet fra bandet, eller om de har formået at skabe noget, der stadig holder. Portishead stod i samme situation i 2008 og udgav et mesterværk. 

Helt så flotte ord kan jeg ikke give Wonderlustre med på vejen, men den indeholder gode numre, og udgivelsen har bestemt sin berettigelse. Live fungerede de udvalgte fornuftigt mellem de ældre kompositioner. At den seneste skive nok næppe har trukket nyt publikum til kunne ses på publikum. Jeg hørte til blandt de yngste. 

I aldeles blændende form gik Skin ud på publikums bærende hænder for derefter at lade sig falde, hun crowdsurfede, og hun klatrede op i højttalerne og op på Vegas balkon, hvor tilhørerne her fik fint besøg. Alt imens hun energisk sang videre.

Desværre fik jeg ikke en sætliste med mig, idet jeg blev vist væk af en medarbejder, der forklarede, at jeg "blev nødt til at komme væk fra scenen, så jeg ikke blev ramt af tunge ting." Javel! Det kan man jo ikke sige noget til. Til gengæld ser det ud til, at aftenens spilleliste ligner denne fra et tidligere show: