onsdag den 30. maj 2012

Trænger Venstres Ungdom til at komme på skolebænken?

I går blev jeg gjort opmærksom på denne kampagne fra Venstres Ungdom:


I denne udgave af kampagnepostkortet har en venlig sjæl været så pædagogisk at sætte røde streger, hvor sproget og stavningen mildest talt halter.

Hvis Venstres Ungdom blev konfronteret med de åbenlyse fejl, kan man forestille sig, at de vil bortforklare det med, at afsenderen af postkortet og dermed sproget er den røde regering. 

Næppe. Den er der forhåbentligt ingen, der køber.

Det er derimod tvivlsomt, at VU selv er blandt modtagerne af postkortet, for det vil indebære et minimum af danskkundskaber fra egen skolegang. 

På den anden side - hvad skal de med det, når en fremtid i Danmarks største parti venter? De klarer sig fint uden.