På mandag kommer premieren på TV3's seneste realitysatsning, Fristet - hvor langt vil du gå.
Mangen en appetitvækker er tilgængelig, og den seneste, jeg har kastet blikket på, er intet mindre end blændende! Glimrende! Strålende! Jeg kunne blive ved.
Deltageren på skærmdumpet herunder, som jeg i øvrigt har delt avisrute med for efterhånden en del år siden, siger i teaseren:
"Naturen kan være hård nogle gange."
Ganske rigtigt!
Mens programmet på mandag kan nøjes med at se dagens lys, må den stakkels guldfisk uden tvivl forvente, at deltageren i næste øjeblik hastigt drager sin Maglite-lommelygte frem og blænder sit uskyldige offer.
Naturen kan i sandhed være ond!