lørdag den 5. november 2011

Kære musikanmelder. Drop bare at tage til Smashing Pumpkins i aften.

Du vil alligevel ikke kunne lide det. Og dine kritikpunkter er ret forudsigelige.

  • Først og fremmest vil du påstå, at konstellationen intet har at gøre med Smashing Pumpkins, men at det her bare er Billy Corgan & venner. Helt på samme måde som Axl Rose & venner. Nej, når det kun kan blive godt, hvis James Iha og D'Arcy Wretzky er med, er det indlysende, at du bliver skuffet. De var jo ikke ligefrem med i går. Og sidstnævnte har travlt med at køre spritkørsel. Slash kommer heller ikke.
  • Hvis sætlisten minder om den, der blev spillet i USA, vil du klynke over, at en perlerække af sange - måske Disarm, 1979, Zero og Today -  ikke fandt vej til aftenens spilleliste, mens hitpladernes anderledes repræsentation næppe får megen spalteplads. Til gengæld slipper du givetvis for en halv aften med sange fra Zeitgeist-pladen, som du hadede, blot fordi den intet havde med Smashing Pumpkins at gøre. Ligesom din tilsvarende tilgang til Axl & venners seneste plade.
  • Når Billy efter et par timers optræden endnu ikke har sagt hverken 'hej' eller 'tak' eller 'skål' på dansk, eller hvad der nu gør en aften mindeværdig i din verden, er det ikke noget, han lige har fundet på. Sådan har det været i en halv menneskealder. Er det igen nødvendigt at fortælle, at der næppe laves om på det, fordi du står blandt publikum? Ligesom Axl Rose også i Guns N' Roses' storhedstid skiftede kluns flere gange undervejs. Og at sættet var fyldt med sololir. Heller intet nyt under solen der. Sæt dine forventninger derefter.

Kære anmelder. Kopier endelig løs, og så har jeg sparet dig for en horribel aften i Den Grå Hal på Christiania og samtidig lavet dit arbejde. Til gengæld forventer jeg, at Billy lader guitaren tale, og at den larmer og gør ondt. Det plejer den.