onsdag den 3. februar 2016

Tinderbox har Rammstein, men Roskilde skal have fremtidens tanzmetallere

Der er rift om de store navne til at spille på sommerens musikfestivaler, og Rammstein har længe været et ønske til Roskildes hæderkronede udgave, men de har ikke været at finde på plakaten siden 2002. I år har Tinderbox fået nallerne i tyskerne, så hvad har Roskilde nu at byde ind med?


I årevis har Roskilde været kendt for - og i øvrigt været i en klasse for sig til - at få øje på de kunstnere, der de kommende år kommer til at præge det musikalske billede, og som de andre festivaler først giver sceneplads, når den kommercielle succes er indtruffet.

Derfor kan Roskilde - når nu ikke Rammstein finder vej til domkirkebyens eskapader - roligt sende disse fremtidens superstjerner op under en af de større teltduge.