fredag den 29. december 2017

Årets album 2017: 16-20

Så nåede vi et skridt videre på listen, hvor der er blevet plads til et par danske navne, der har udmærket sig.

20. Uffe Lorenzen: Galmandsværk


Guf og Lorenzo er lagt på hylden på soloudgivelsen i eget borgerlige navn fra frontfiguren i blandt andet Spids Nøgenhat og Baby Woodrose. Coveret er et af årets smukkeste, og musikken blev på udgivelsesdagen præsenteret på en eftermiddag i tre forskellige københavnske pladebutikker. Vinylen måtte naturligvis hjembringes i signeret udgave, og det er synd at sige, at pladen indeholder mange egentlige overraskelser, men det kan jo komme på efterfølgeren. Det samlede resultat er bestemt godkendt. 




19. Love Shop: Risiko


Jens Unmack har gang på gang vist, at han og de øvrige kumpaner i bandets nuværende konstellation er rigets fornemste popsmede udi langtidsholdbare sange. På Risiko er der endnu engang melodier, som øret ikke kan forstå, at andre tidligere ikke har skrevet. Teksterne har som vanligt mere at byde på end det meste, og skulle man forvilde sig forbi en af deres mange koncerter, beviser de, at de er langt mere end blot storhedstiden i halvfemserne. 




18. Moon Duo: Occult Architecture Vol. 1


Opus 1 i år fra Ripley Johnson og Sanae Yanada bed sig ikke fast med det samme, men den velkendte formel med repetitiv krautinspiration og døsigt vokalspor rammer alligevel efter tid, hvor "The Death Set" og "White Rose" begynder og fuldender pladen. Begge numre er blandt de fire, de præsenterer i videoen herunder. 




17. Slægt: Domus Mysterium


Med en fornemmelse for det catchy som ind i helvede har Slægt med Domus Mysterium begået en blændende blanding af klassisk heavy metal med iørefaldende riffs og rå black metal i en fin forening. "I Smell Blood" og "The Tower" er blandt albummets ypperlige repræsentanter. 




16. Paradise Lost: Medusa


Femtende album i karrieren er tungt og dystert, men i begyndelsen var jeg ikke synderligt imponeret. Først da jeg alligevel investerede i pladen - tålmodighed lønner sig heldigvis ofte - begyndte kvaliteterne at vise sig som fx i "Blood & Chaos", "The Longest Winter" og "Fearless Sky".