lørdag den 30. december 2017

Årets album 2017: 6-10

Optakten er overstået, og top ti er nået. Vi skal nu se nærmere på nogle af de plader, der har imponeret mest i år.

10. Pillorian: Obsidian Arc


Da amerikanske Agalloch gik fra hinanden i 2016, efterlod de et vakuum, men heldigvis besluttede bagmanden John Haughm at samle et hold af ligesindede. Udfaldet er Pillorian, som fortsætter, hvor Agalloch slap med atmosfærisk sortmetal. I blandt andet "Dark is the River of Man" og "Archaen Divinity" slår de berettigelsen fast, hvilket ikke var mindre tydeligt, da turneen bragte dem forbi Loppen i foråret.




9. Tricky: Ununiform


Ununiform er en særdeles ujævn plade, men cool lækkerhed findes næppe så godt, som Tricky med gæster leverer det i "Wait for Signal", "Blood of My Blood" med den kasakhiske rapper Scriptonite, "Dark Days", "When We Die" samt det eneste bidrag fra Martina Topley-Bird i "The Only Way". 




8. Anathema: The Optimist


Anathema har bevæget sig langt væk fra død og dommedag, hvor karrieren begyndte, men bandets udvikling mod atmosfærisk, progressiv og patosladet rock har af og til været udfordrende, men hver gang har der været guld og mere til. Det er også tilfældet på The Optimist, der har referencer til A Fine Day to Exit fra 2001. "Springfield" og det opbyggende titelnummer, der kulminerer i typisk Anathema-guitar er nogle af højdepunkterne. 




7. Pain of Salvation: In the Passing Light of Day


Det er mange år siden, jeg har beskæftiget mig med svenske Pain of Salvation, men for dælen, hvor var det vigtigt at rende ind i en gammel bekendt, der viste sig at være langt rarere end de ellers gode minder. Konceptpladen rummer en lang række storladne skæringer, der appellerer til hele følelsesspektret.



6. Steven Wilson: To the Bone


Jeg har altid beundret Steven Wilson for at være i stand til at lave rock, der skræmmer de onde, og melodisk pop, der gør Hugh Grant endnu blødere i knæene. På To the Bone fejler selvsikkerheden ikke noget, i og med han selv er kommet på forsiden. Popsnedkeriet er mere dominerende denne gang som fx i "Nowhere Now" og "Permanating", men kvaliteten overgår langt det meste, der ser dagens lys. "Detonation", "Song of Unborn" og "Pariah" er på pensumlisten for 2017.