lørdag den 29. december 2018

Årets album 2018: 11-15

I går tog vi hul på de yderste mandater på listen over årets album. I dag er vi kommet til pladserne fra elleve til femten i omvendt rækkefølge.


15. Ihsahn: Àmr


Kejser Ihsahn er ude med sit syvende soloalbum, og omsider kunne det give anledning til en koncert  på dansk grund, der i Vega fokuserede på de seneste fem. Også anno 2018 eksperimenterer Vegard Sverre Tveitan med alle tænkelige musikalske afkroge i kombination med progressiv ekstremmetal. 




14. Ghost: Prequelle


På årets Copenhell havde Tobias Forge smidt masken i kølvandet på retssagen i 2017, hvor kapelmesterens identitet blev offentliggjort. Tidligere er Ghost blevet beskyldt for at være pop i metalforklædning, men på Prequelle går Forge rent til bekendelse. Forklædningen er væk, og stadionpoprocken er så tyk, at Jon Bon Jovi føler sig truet - med rette. Albummet er fyldt med ørehængere, og "Dance Macabre" har alt til et godt MGP-hit. Men bonusnumrene - coverudgaver af Leonard Cohen og Pet Shop Boys - havde de ikke behøvet at anstrenge sig med. 




13. First Aid Kit: Ruins


Broderlandets søstre i First Aid Kit leverede et glimrende indtryk på Dyrskuepladsen i sommer, og ligesom foran Orange fungerer det bedst, når de ikke sidder fast på rideskolen med et halmstrå i mundvigen. 




12. Fu Manchu: Clone of the Universe


Er du trucker? For så bør du kende Fu Manchu. I Pumpehuset leverede de lastbillækkerier som "King of the Road" og "Hell on Wheels", men det var "Il Mostro Atomico", hovedsættets afsluttende tour de force, der rendte med truckcenterets bedste pølsemix. Nummeret på atten minutter i studieversionen lukker også Clone of the Universe med stil, mens de foregående seks skæringer er Fu Manchu, nøjagtigt som vi kender dem.




11. Deicide: Overtures of Blasphemy


Glen Benton fortsætter ufortrødent sit omvendte korstog ledsaget af Steve Asheim på slagtøj, mens de strenge strenge varetages af genvalgte Kevin Quirion samt Mark English, der har taget over for Jack Owen. Den antikristne dødsmetal er rådden som i gamle dage, og selv om man kunne tro andet, er Overtures of Blasphemy heldigvis langt bedre end blot en undskyldning for at turnere og drikke sig stiv - det dur den "gode" Benton nemlig også til! 

Det er som at byde en hæderkronet traditionsklub velkommen i det gode selskab igen - og så må vi se, hvor længe der går, inden Vejle Boldklub rykker ned igen.