mandag den 30. september 2013

Jammerlighed tur og ikke retur

KoRn var et af de allerførste bands til at spille det, der i halvfemserne blev kendt som nu-metal. På deres tiende album, The Path of Totality fra 2011, medvirkede en horde af dubstep-dj's og -producere, hvilket gav et markant forandret lydbillede. Man kan næsten tale om et paradigmeskifte. Jeg var personligt ikke begejstret for udfaldet. Det selvudnævnte paradigmeskifte kommer den 4. oktober med The Paradigm Shift, deres ellevte studieskive.

I gamle dage var alting bedre, for Slash var i Guns N' Roses, og James Iha var i Smashing Pumpkins, og Head var endnu med i KoRn. Efter 8 års fravær med fokus på frelse og solokarriere er Head nu tilbage i KoRn-kammeret, og førstesinglen Never Never er vel et solidt bevis på, at det ikke nødvendigvis bliver fryd og gammen af, at gamle bandmedlemmer kommer tilbage.

torsdag den 26. september 2013

mandag den 23. september 2013

The loudest band in New York

Et ganske passende navn til den amerikanske støjrockgruppe A Place to Bury Strangers. Og en vis Allan vil sætte pris på, at de spiller højt i morgen inde på Loppen.

Her er tre appetitvækkere fra bagkataloget:

  •  I Lost You fra ep'en Onwards to the Wall, 2012

 

  • Smile When You Smile fra albummet Exploding Head, 2009


  • You are the One fra albummet Worship, 2012  



Billetter: 120 + gebyr

lørdag den 21. september 2013

Ølvalg i Tyskland

I morgen er det valgdag i Tyskland, men et (langt vigtigere) valg er allerede truffet: valget om den foretrukne øl i hvert Bundesland.

Opgørelsen er baseret på salgstal, og mest overraskende er nok, at hverken Paulaner eller Franziskaner repræsenterer Bayern.

Kortet illustrerer på glimrende vis, at selv om de store ølkoncerner har det salgsmæssige overtag, er Tyskland stadig et alsidigt ølland, hvilket er rigelig begrundelse til at besøge forskellige afkroge af vort naboland.


mandag den 16. september 2013

Et lækkert tip: Miracel Blues

Eddie Cochran-hittet Summertime Blues er indspillet i coverversioner af kunstnere som The Who, Beach Boys, Rush og The Dandy Warhols.

Også amerikanerne Blue Cheer gav sig i kast med nummeret og indledte deres album Vincebus Eruptum fra 1968 med det, og det lød sådan her:

 

Genkendelsens glæde er enorm, når man hører en legendarisk halvfemserreklame i Summertime Blues-riffet.



søndag den 15. september 2013

Efterdønningerne af fredag d. 13.

Weekenden har budt på et par tiltrængte tilføjelser, der skal rotere under nålen.

Cd'en får nok lov at slippe.

Og for at runde fornuftigt af har jeg taget imod fredag d. 13.-rabatten på 13% hos wowhd, der gælder til og med i dag, så nu er der flere godter på vej.

Omsider har jeg gjort alvor af en beslutning taget for nogen tid siden: Jeg skal selvfølgelig have de to Smashing Pumpkins-bokssæt Mellon Collie and the Infinite Sadness og The Aeroplane Flies High.



Desuden var det svært at stå for:

A Perfect Circle: Emotive

Dimmu Borgir: Godless Savage Garden
Neu!: Neu!
Neu!: Neu! 75
Saint Vitus: Born Too Late
Slint: Spiderland

Nyd fra sidstnævnte album postrockklassikeren Washer:

mandag den 9. september 2013

Hyldest til Udkantsdanmark

Spids Nøgenhats nye single "Lolland Falster" er fra det kommende album "Kommer med Fred", der rammer pladebiksene 21. oktober.

tirsdag den 3. september 2013

Når anmeldelsen er skrevet på forhånd

Af og til får aviser rundt om i verden trykt anmeldelser eller beskrivelser af begivenheder, som af den ene eller anden årsag alligevel ikke har fundet sted. Det er set flere gange før i udenlandske medier.

bold.dk fik man i foråret samme fornemmelse, da en artikel om et Serie A-opgør blev bragt med to forskellige bud på danskeren Frederik Sørensens rolle i kampen.