tirsdag den 17. september 2019

Håland

På en aften hvor Erling Braut Håland er på hele Fodboldeuropas læber, er det en passende anledning til at gense farmand Alf-Inge, der huserede i Nottingham Forest, Leeds United og Manchester City i halvfemserne og ind i det nye årtusinde.

I 2000/01-sæsonen var Håland i City-trøjen, og i 35. spillerunde blev det for meget for Manchester Uniteds Roy Keane, der gemte på en grum mundfuld nag.

mandag den 16. september 2019

Sæsonen er slut

Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj afsted. Sådan indledes omkvædet på C.V. Jørgensens hit "Sæsonen er slut" fra 1980.

I løbet af sommeren har Københavns Biblioteker afholdt en konkurrence, hvor læsere kunne bidrage med egne bud på byens bedste læsested i byrummet.

På et af byens glimrende læsesteder er sæsonen også slut.




lørdag den 14. september 2019

Rolf er helt ren

At Rolf Sørensen er ren, er de fleste klar over. Men hvad med Hermann Göring? Spørg i dit lokale supermarked med norske aner.