torsdag den 22. december 2011

Julegaven til familiens pædoleif

De fleste har et småskummelt familiemedlem, det er umuligt at finde en passende gave til. Hjælpen er på vej:


fredag den 16. december 2011

Når jul med svigermekanikken bliver for meget



Hvis det er sådan, en jul i familiens skød skal forstås, så nej tak. Ikke på vilkår! 

onsdag den 14. december 2011

Så meget for at være anonym

Og her gik jeg og troede, at billetmærket i kontaktannoncer var til for anonymitetens skyld. Så hjælper det ikke det store at vedlægge et telefonnummer, man kan slå op på De Gule Sider.


tirsdag den 13. december 2011

Åh, den kærlighed (anno 1994)


I det hedengangne MIX-blad var Lovesexy, den strålende brevkasse om den svære kærlighed, et fast indslag. 

Ofte kritiserer de tidligere generationer 'ungdommen nu til dags', men midthalvfemsernes unge kan godt klappe kaje. Det med kærester og veninder, og hvad har vi, har til alle tider været noget besværligt noget.


'Den uvidende' er ikke alene om et kompliceret følelsesliv. Man forstår, at 'Den fortvivlede' også har sit at rode med. Og på falderebet tilføjes et P.P.S., der ikke just gør episoden mindre indviklet.

   

What to do?

mandag den 12. december 2011

Røvsygt sprog truet

I en verden, hvor de fleste mestrer et nogenlunde campingengelsk, har mange af de mindre sprog svære kår. Selv om det er belejligt at kunne kommunikere på et fællessprog, de færreste dog kan udtrykke sig helt nøjagtigt på, er der megen kultur gemt i de oprindelige sprog.

Derfor findes der i alle sprog udtryk, som er vanskelige eller umulige at oversætte, netop fordi de betegner noget, der er særegent for denne kultur. Et klassisk eksempel fra dansk er 'sangskjuler'. Fordi man ude i den vide verden ikke har tradition for at skrive lejlighedssange på I en kælder sort som kul og Jeg en gård mig bygge vil om festens midtpunkt, er sådan et ord kulturelt funderet og dermed vanskeligt at oversætte.

Når sprog uddør, går der som følge heraf et stykke kultur og historie tabt.

Unescos hjemmeside er de truede sprog kortlagt, og ud af de knap 2500 sprog tales hele 255 af 0-1 person i dag.

Andre sprog betegnes som vulnerable, heriblandt anal, der endnu tales af 23000:


Et opslag på wikipedia beretter om 22 typiske ord i anal, som blandt andet indbefatter disse:

  • Zupar med betydningen 'rice beer'
  • Min med betydningen 'bride price'
  • Ithin med betydningen 'divorce'
  • Sanamba med betydningen 'kind of fiddle'
  • Ahno med betydningen 'kind of short skirt'

Og et sprog kaldet anal byder selvfølgelig også på denne:

  • Khol med betydningen 'deep hole'

Det er da en kultur, der er værd at bevare.

søndag den 11. december 2011

Derfor elsker jeg Amager #6

  • Fordi et los i løgene også er en slags rejsehjemmel. I hvert fald til kachotten.

fredag den 9. december 2011

Skal man vente på 5'eren af den der iPhone?

Jeg har ledt efter ny mobil, og som alt andet, man bruger, har og ifører sig, er det vigtigt, at den afspejler ens personlighed. Man udsender jo signaler til omverdenen om, hvem man i grunden er.

Sluttelig tror jeg, valget står mellem disse:


Maxon-modellen falder ikke uden videre ud af selv posede buksers lommer, og ledningen til opladeren er smart snoet, så den matcher spiralsnørebåndene. 


Ericsson GH198 er også en telefon af format. Antennen er lige så lang som selve telefonen, men på kløgtig vis kan den som en robotarm føres ned langs siden. Den lader op i en smart dockingstation med mulighed for enten at sætte hele mobilen i eller blot batteriet. Hvad man så vil med telefonen uden batteri, har jeg ikke helt grejet endnu.

onsdag den 7. december 2011

Derfor elsker jeg Amager #5

  • Fordi æbleskiver/blodpenge/irgendwas kan løse de fleste konflikter

Børn er dumme og grimme

BT bragte i forgårs en artikel om en Facebookside, hvor gymnasielærere deler ud af deres oplevelser med elever, der siger noget ufrivilligt morsomt - til tider endog uintelligent. Lidt ligesom den spalte i Søndagsavisen, hvor de samme forældre uge efter uge bidrager med deres respektive øjestens åh så uimodståelige guldkorn.

Artiklens bagmand opfordrer til at diskutere, hvor vidt det er i orden at hænge elever ud - ingen dog med navn - på siden, og debatten går livligt for sig. 

"poul erik" (for hvem versaler ikke eksisterer) mener, at 'lærerne skal undervise og ikke lalle rundt på facebook', for indlæggene føjes naturligvis til siden midt i undervisningen, hvilket resulterer i, at 'det udbytte vi får af de mange lærere er blandt den dårligste undervisning i europa. har de overhovedet respekt for det arbejde de bliver betalt for,de må have en meget lav moral,' 

"poul erik"s lærer har i alt fald ikke formået at lære meget fra sig til hovedpersonen selv. Heller ikke at afslutte med punktum. Men kommaet indikerer måske, at han slet ikke er færdig? Vi venter endnu spændt.

Gymnasielærernes bidrag på Facebooksiden får nok fremstillet eleverne som dumme, men også Journalisthøjskolens undervisere har 'lav moral' og forsømmer at berige deres studerende med lærdom, mens de 'laller rundt' på de sociale medier.

Find en milliard fejl.


mandag den 5. december 2011

Mens vi venter på Black Sabbath

Nedtællingen til Black Sabbath-koncerten i Malmö til juni er så småt begyndt. Et lille halvt års tid er længe at glæde sig, men alt godt kommer til den, der venter, siger man jo. Forhåbentligt bliver den kommende plade fra forfædrene til den tunge metal ikke helt uinteressant.

I mellemtiden var der i går på Loppen lejlighed til at høre et af de første bands, der tog Black Sabbath-lyden til sig. Amerikanske Pentagram lavede demoer en masse i halvfjerdserne, men albumdebuterede først i 1985, hvor andre legendariske doombands som Saint Vitus, Trouble og Witchfinder General havde set dagens lys og samtidig også havde ladet sig inspirere af Iommis nedstemte guitar.


Pentagram har i frontfigur Bobby Liebling en særdeles markant skikkelse, og med sit dæmonisk insisterende blik bragtes dommedagsstemningen ind under Loppens lave loft.

Denim- og læderjakkerne var utallige, og fremmødet imponerende denne søndag - meget tæt på udsolgt, hvis ikke der blev det. Københavnske Moonless varmede på glimrende vis op, og når deres første fuldlængde udkommer, skal den bestemt ofres opmærksomhed på.

Tekniske vanskeligheder udsatte hovednavnets entre, så først tæt på klokken et fik folk det, de var kommet for. Til gengæld var det for fuld udblæsning i de små fem kvarter, vi blev underholdt. Victor Griffin er en glimrende guitarist, der for alvor får lov at lave lir. Og mens soliene leveres, supplerer Liebling med fingerspil på den tænkte guitar samt diabolsk stirren ud på den dæmoniserede skare.

Turnerende med Last Rites fra i år gav Pentagram en medrivende opvisning i tung og velspillet doom, hvor den nye plade selvsagt blev præsenteret, men som så ofte set, er det de tidlige albums klassikere, der vækker størst jubel.

Pionerbandets optræden blev atter en vellykket aften på Loppen, og selv om natten for længst var faldet på, blev folk hængende og fortsatte festen.

søndag den 4. december 2011

Julen står for døren


Sneen skulle efter sigende være på vej, og så er det da ikke til at undgå at komme bare en smule i julestemning. Juleøllene bidrager selvsagt også, hvis alt andet fejler.

fredag den 2. december 2011

Den lille dinosaurstemme

Især i slutfirserne og starthalvfemserne udsendte amerikanske Dinosaur Jr. en lille håndfuld glimrende plader, og deres letgenkendelige og særdeles karakteristisk tynde stemme fra frontfigur J Mascis er tilbage på egen hånd.


Solokarrieren er søsat, og Can I hedder den lille perle ovenfor, der er fra Several Shades of Why fra i år.


I akustisk indpakning adskiller solomaterialet sig fra dinosaurernes. Noget tenderer det nærmest kedsommelige og er hurtigt glemt, men de små højdepunkter som ovenstående gør pladen værd at dykke ned i.

torsdag den 1. december 2011

Jeg, en hipster

Uagtet at mit syn er glimrende, går jeg altid med hornbriller. Eller det burde jeg måske. Og iføre mig en cardigan. Det havde ligesom passet.

Igen i går befandt jeg mig skuende op på scenen. Denne gang lokkede en fribillet til Akron/Family på Loppen, og jeg siger aldrig nej til at høre livemusik. Musikalsk set var det såmænd en positiv overraskelse. Deres kunnen er der ikke en finger at sætte på, og de formåede også at skabe syrede lydbilleder med skæve kompositioner. Ikke på skrækeksemplet Figurines-måden.

Til gengæld keder de obligatoriske vokalharmonier mig noget så grusomt. De kan sagtens synge. Problemet ligger slet ikke der. Det er i grunden bare røvsygt at høre på. Er der overhovedet lavet noget af den slags siden Pet Sounds, der er værd at lytte til? Og nej, danske bidrag som The Rumour Said Fire og Treefight for Sunlight har intet at gøre i det selskab.

Men alt i alt var aftenen yderst vellykket. Og anekdoten om liftet med tourbussen og backstagehistorierne må en anden hellere fortælle.


Med en varighed på knap to timer har fansene fået fuld valuta for pengene. Og turene fra scenen ned blandt publikum, der gejles op til at synge og danse med, går naturligvis rent ind.

Men hvor blev alle de føromtalte hornbriller og cardiganer af?

Selvfølgelig var de der da. Bevares. Men da slet ikke i den grad, jeg havde forventet. Til gengæld skal man nu åbenbart iføre sig en vanvittigt oversized sweater/sweatshirt/polo til fx temmelig stramme bukser. For år tilbage kunne jeg heller ikke se idéen med det. I dag sidder de fleste af mine bukser tættere på kroppen end en våddragt.

Men de passer trods alt til min krop. Det gør din trøje ikke, når skuldersyningen sidder længere nede end din albue. Det ligner jo bare pis. Ærligt talt.

Heldigvis lægger min mor stadig tøj frem til mig om morgenen.

onsdag den 30. november 2011

Verdensmusik skulle være så populært

Efter lukningen af The Rock i sidste uge var gårsdagens eksotiske besøg flyttet til Pumpehuset.

Hovednavnet var Orphaned Land fra Israel, og med sig havde de tre supportbands. Af disse nåede vi at høre det sidste, tunesiske Myrath, der gjorde en fin figur. En fan fra Norge var taget helt hertil for at høre dem!

Begge spiller noget i stil med oriental progressive metal og inkluderer på en yderst medrivende facon hjemegnenes musik i den progressive metal.


Orphaned Land imponerede i den grad. I samme nummer skiftes både takt- og stilart, og min partner in crime havde gerne set Grøn Koncert-publikummet klappe med. Det havde været et kønt syn.

Det skulle være så smart at høre verdensmusik, men desværre havde kun omtrent halvtreds personer valgt at dukke op til helaftensarrangementet. På trods af det sparsomme fremmøde udviste Orphaned Land tydeligvis oprigtig spilleglæde, hvilket smittede af og gav en formidabel stemning. 

Enormt kompetent navigerede de sig igennem de komplekse og samtidig iørefaldende numre, og en danserindes entre på scenen vakte naturligvis også jubel. Men den professionelle tilgang, den musikalske overlegenhed og den åbenlyse glæde ved at spille for en inkarneret fanskare var det altoverskyggende højdepunkt.

Jøder skulle have særlig næse for penge, og i aftes blev jeg også overbevist om, at jeg skulle derfra med en vinyl under armen.

tirsdag den 29. november 2011

mandag den 28. november 2011

For godt ti år siden...

...havde Lyngby spillere, der formåede at tilspille sig en niendeplads. Ikke meget tyder på, at det bliver facit af indeværende sæson, men bruttotruppen fra Faxe Kondi Ligaen, som Superligaen jo kaldtes, havde et hav af uforglemmelige navne.


Fra kampen mod AGF, der sluttelig endte a point med Lyngby, fornemmes det, at det måske bare er nostalgien, der spiller mig et puds, for AGF-mandskabet havde vel i bund og grund lige så legendariske spillere.


Mads Jørgensen scorede kampens eneste mål.

søndag den 27. november 2011

Foxy lady

Verdens bedste guitarist ifølge - blandt mange andre - musikmagasinet Rolling Stone kunne i dag være fyldt 69.

Helt fra barndommen har mit fædrende ophav sørget for god opdragelse og indoktrineret mig til at elske guitarguruens evner. Det er også svært ikke at holde af en mand, der har forstand på både gribebræt og damer. Nedenstående er fra pladecoveret til Electric Ladyland.


I mange år har det været fast tradition til jul, at juletræet blev pyntet, mens videoen (yes, vhs'en) øredøvende højt drønede derudad med en flimret koncertoptagelse i sin tid vist på TV2 og - bedst af alt - med teksterne kreativt oversat i underteksterne.

Foxy lady blev dermed til rævet kvinde. Den er go' nok. Det skrev de sgu.

Jimi Hendrix vil om mange år stadig figurere i toppen af føromtalte liste. Med rette.

lørdag den 26. november 2011

Derfor elsker jeg Amager #3


  • Fordi vi er så gode mod hinanden
  • Fordi man ikke slipper af sted med at give børnene skylden for eget svindelnummer
  • Fordi man heller ikke må sejle spirituspåvirket 
  • Fordi vi er så glade for mellemrum, at der gerne indsættes et inde i sammensatte navne ord...

fredag den 25. november 2011

Såfremt Kate Bush skulle læse med

På fora, man jævnligt besøger, får man ofte favoritbrugere, der atter og atter beriger debatten og bringer den på hidtil uanede niveauer.

På Gaffa er Lovesexxy - naturligvis enorm Prince-fan - god til at krydre sine indlæg. Ikke på Nationen-måden, slet ikke. Men i diskussionen om den seneste Kate Bush-plade, som musikmagasinet har belønnet med topkarakter, argumenteres der længe for, hvorfor pladen ikke falder i brugerens smag.


Den skarpe iagttager noterer afslutningen: "-Sorry Kate in case you are reading".

Hvad tror du selv? Og hvis hun havde læst og forstået din lange smøre, var der ligesom ingen grund til at skrive henvendelsen til hende på engelsk.

Til gengæld er der større chance for, at Ann Oleander Groves modtager læser med.

torsdag den 24. november 2011

onsdag den 23. november 2011

Et lille fif til personalepleje i Agnes Cupcakes


Fordi Texas endnu engang viser vejen.

Bare skriv det ind i kontrakterne. Jeres wannabe reality tv-stars-medarbejdere finder sig alligevel i hvad som helst, så længe de kan prale af at lange kager med glasur tilsat newyorkersmart navn over disken.

Ingen vil opdage det. Og hvis nogen gør, så giv advokaten skylden.

mandag den 21. november 2011

Hey Gul og Gratis

Jeg håber, det her er indforstået, og at du er helt med. Jeg er nemlig ikke.

søndag den 20. november 2011

Movember støttes af manden på gaden

Jeg har fanget en række mænd på gaden, der netop denne måned gør opmærksom på prostatakræft. Overskægget finder ikke kuren mod kræft, men man skal jo begynde et sted. De lod sig alle posere:

Vladimir fra Rusland - i familie med Billy Corgan?

Omar fra Sudan lod sig forstyrre midt i madbestillingen

Bashar fra Syrien går helhjertet ind i sagen

Saddam fra Irak med en snegl, der er svær at overgå

Selv om Eritrea ikke er en mastodont på
fodboldverdenskortet, kender Isayas godt fordelsreglen

Joseph fra det nuværende Georgien har erkendt
situationens alvor

Østrigske Adolf bruger sin
sjældne fridag på en god sag

Aleksandr fra Hviderusland kender selv folk, der
har haft grusomheden tæt inde på livet, hvorfor han
naturligvis støtter op med et veltrimmet overskæg

fredag den 18. november 2011

Berlingske er til at lukke op og skide i

Efterhånden kan det ikke komme bag på nogen, at Berlingskes omgang med tal er noget diskutabel. I dag bringer de nyheden om, at vi i anledning af World Toilet Day skal sætte pris på at have et toilet, fordi 2,6 milliarder mennesker ikke har adgang til et. God pointe. Bestemt.


Desværre er de ikke kvikkere til tal, end at de bilder læserne ind, at det er i dag. Men det er selvfølgelig også godt skjult, hvis man kigger på den officielle side.


Det burde ikke være nødvendigt at fremhæve, men Berlingske ville gøre mere nytte, hvis man kunne bygge toiletter af aviserne. For det her er sgu da til at lukke op og skide i.

I det mørke Norge

Until the Light Takes Us er titlen på en dokumentarfilm fra 2009 om det norske black metal-miljø, og den refererer til Burzum-pladen Hvis Lyset Tar Oss fra 1994. Primært interviewes Fenriz fra Darkthrone og Varg Vikernes fra enmandshæren Burzum.

Det får du:
  • Varg Vikernes, der ikke kan lade være med at le, da han siger: "Then he found Dead dead"
  • Stavkirker i flammer
  • En forvrænget stemme på en person, der både vises fuldt navn og mange tydelige ungdomsbilleder af
  • Immortal uden pandamaling - til gengæld bærer de skabelonerne
  • Masser af engelsk udtalt med tyk, tyk norsk accent
  • Femriz' opstød over bands, der har hørt to elektroniske plader og derefter vil integrere det i deres metal
  • Vargs detaljerede udlægning af mordet på Euronymous
Kort sagt det oplagte valg til fredagshyggen på hjemmebioen.



Har du ikke fået nok hedningesnak og kristenhad? Så tag et kig på Vargsmål, som Vikernes forfattede i fængslet og færdiggjorde i 1997.


"Man kan godt smile og være glad, selv om man er black metal-musiker og har fået national maksimumstraf for sine kirkeafbrændinger og mord. Måske smiler jeg bare, fordi jeg blev løsladt før tid."

torsdag den 17. november 2011

mandag den 14. november 2011

Damn you, autocorrect!


Tanketorsk siger du? Var det ikke bare autocorrect-funktionen? Ligesom man kan tillade sig at sige alt, hvis man efterfølger det med "havde jeg nær sagt". Eller hvis man bare står fast på sin ret til ytringsfrihed. I demokratiets navn. Og hvor har vi måske bedre styr på demokratiets regler end her?

Mange steder har harmen været enorm. Med rette vil nogen endda hævde. På de fleste netmedier har debatten om ikke andet været til at få øje på. På Nationen (se her og relaterede artikler) diskuteres der som altid, og argumenterne er atter velbegrundede:


 

Vores ven, som høster anerkendelse for ethvert af sine bidrag, understøtter naturligvis sin argumentation med løsningen på konflikten:


Som sagt har hele episoden også vakt harme i en del kredse. Endda så meget, at folk er villige til at gå videre med det:


Intet virker bedre på retsforståelsen, end når de kriminelle får lukket deres Facebook-profil.

fredag den 11. november 2011

Bagerens fødselsdag og alt det der

Er det ikke noget med, at folk er helt vildt pjattede med at blive gift eller holde store begivenheder på datoer, der er lette at huske? Eksempelvis 11.11.11? I så fald er der nok nogen, der får lidt ekstra at se til netop i dag.

Det er menigmand bekendt, at bageren har fødselsdag den ælte i ælte, og hos ham kan man få brødet hjemmebagt og ikke hjemmebragt, som Niels Olsens irriterende grimasse kunne udtrykke det i en brødreklame for nogle år siden.


Men her i hovedstadsområdet bager de færreste deres brød. Og hvis de skulle have fundet skåneærmerne frem, bærer de brødet i stedet. Eller sådan udtaler de det i alt fald.

lørdag den 5. november 2011

Kære musikanmelder. Drop bare at tage til Smashing Pumpkins i aften.

Du vil alligevel ikke kunne lide det. Og dine kritikpunkter er ret forudsigelige.

  • Først og fremmest vil du påstå, at konstellationen intet har at gøre med Smashing Pumpkins, men at det her bare er Billy Corgan & venner. Helt på samme måde som Axl Rose & venner. Nej, når det kun kan blive godt, hvis James Iha og D'Arcy Wretzky er med, er det indlysende, at du bliver skuffet. De var jo ikke ligefrem med i går. Og sidstnævnte har travlt med at køre spritkørsel. Slash kommer heller ikke.
  • Hvis sætlisten minder om den, der blev spillet i USA, vil du klynke over, at en perlerække af sange - måske Disarm, 1979, Zero og Today -  ikke fandt vej til aftenens spilleliste, mens hitpladernes anderledes repræsentation næppe får megen spalteplads. Til gengæld slipper du givetvis for en halv aften med sange fra Zeitgeist-pladen, som du hadede, blot fordi den intet havde med Smashing Pumpkins at gøre. Ligesom din tilsvarende tilgang til Axl & venners seneste plade.
  • Når Billy efter et par timers optræden endnu ikke har sagt hverken 'hej' eller 'tak' eller 'skål' på dansk, eller hvad der nu gør en aften mindeværdig i din verden, er det ikke noget, han lige har fundet på. Sådan har det været i en halv menneskealder. Er det igen nødvendigt at fortælle, at der næppe laves om på det, fordi du står blandt publikum? Ligesom Axl Rose også i Guns N' Roses' storhedstid skiftede kluns flere gange undervejs. Og at sættet var fyldt med sololir. Heller intet nyt under solen der. Sæt dine forventninger derefter.

Kære anmelder. Kopier endelig løs, og så har jeg sparet dig for en horribel aften i Den Grå Hal på Christiania og samtidig lavet dit arbejde. Til gengæld forventer jeg, at Billy lader guitaren tale, og at den larmer og gør ondt. Det plejer den. 


fredag den 4. november 2011

♥♥♥ er de nye !!!

"Og tre år senere fik den - som en af de første lastbiler nogensinde - turboladet motor. Vægten blev øget med kun 25 kilo, men ydeevnen gik op fra 150 til 185 hestekræfter. (Nogle vil mene, at der burde have været et udråbstegn efter den forrige sætning, men jeg (som skriver dette) synes, at brug af udråbstegn er et tegn på svaghed. Måske kan man anvende udråbstegn to gange i livet, hvis man skriver dagligt. Skriver man sjældnere end dagligt, kan man i visse tilfælde benytte et udråbstegn én gang. Folk, der ukritisk bruger udråbstegn, burde interneres og sendes bort - i det mindste for en tid)."

Erlend Loe: Volvo Lastvagnar


torsdag den 3. november 2011

Væsentlige ting, jeg har udrettet i dag

I kronologisk rækkefølge
  • Sat land på samtlige af Afrikas flag i første hug.
  • Placeret samtlige af Afrikas lande korrekt i første hug.
  • Undret mig over, at samme side formår at skrive Tchad, Etiopien og Ækvatorial Guinea i den ene test og Chad, Ethiopien og Equatoria Guinea i den anden.Og Lithavn i den om Europa.
  • Jamret over, at Libyens prægtige flag røg med Gaddafistyret. Importerer Libyen grønt papir og karton, eller er (var) de selvforsynende?
  • Ledt efter spændende steder at bosætte sig:

Så har jeg også fortjent at holde fyraften.

Hva' så?

- Hva' så?
- Ja, hva' så?
- Hvordan går'e'?
- Så'rn stille og rolig'. Hva' med dig?
- Jamen så'rn gå'nok.
- Ska' do i byen i weekenden?
- Ja, hva' med dig?
- Ja, ja.
- Jamen så ses vi der.
- Ja, vi ka' lige skrives ved.

Nej, I gør ikke. Og hvis I tilfældigvis skulle ligge inde med hinandens numre, ville I alligevel ikke skrives ved.

onsdag den 2. november 2011