torsdag den 31. maj 2012

Det lyder som noget, jeg har hørt før

Når jeg hører ny musik, sker det ofte, at den minder mig om noget, jeg kender. Genre, vokal, udtryk, stemning - et eller andet.

Nogle gange fungerer det dog stadig fint, selv om referencerne kan være tydelige. Andre gange lyder det for meget som noget, andre har præsteret før, og så foretrækker jeg som regel originalerne.

I en pladebiks i London lyttede jeg kort til en række udvalgte udgivelser, man kunne lytte til i de til formålet tilgængelige høretelefoner. Jeg noterede mig enkelte navne, som jeg senere ville give en chance.

Den chance skulle være nu. Og én blev til to. Og den blev tildelt samarbejdet Shawn Lee & AM og deres Celestial Electric fra 2011.

Min begejstring er noget begrænset. Pladens sidste nummer, Callahan, glimrer imidlertid, men det lyder som noget, jeg har hørt (før og også bedre) af Leeds-bandet Hood.

Lonely Life hedder et andet nummer, der udmærker sig. Også det lyder ganske bekendt. Men her er problemet, at jeg ikke kan komme på, hvad det minder mig om. Især omkvædet og i endnu højere grad optakten til det synes jeg, jeg har hørt før (og ikke bare i pladebiksens høretelefoner). Den slags sange har det selvfølgelig med at være umulige ikke at få på hjernen. Hjælp!

onsdag den 30. maj 2012

Trænger Venstres Ungdom til at komme på skolebænken?

I går blev jeg gjort opmærksom på denne kampagne fra Venstres Ungdom:


I denne udgave af kampagnepostkortet har en venlig sjæl været så pædagogisk at sætte røde streger, hvor sproget og stavningen mildest talt halter.

Hvis Venstres Ungdom blev konfronteret med de åbenlyse fejl, kan man forestille sig, at de vil bortforklare det med, at afsenderen af postkortet og dermed sproget er den røde regering. 

Næppe. Den er der forhåbentligt ingen, der køber.

Det er derimod tvivlsomt, at VU selv er blandt modtagerne af postkortet, for det vil indebære et minimum af danskkundskaber fra egen skolegang. 

På den anden side - hvad skal de med det, når en fremtid i Danmarks største parti venter? De klarer sig fint uden.



tirsdag den 29. maj 2012

Hvo intet vover...

Et ordsprog, jeg kender, lyder således: Hvo intet vover, intet vinder. Det betyder, at den, som ikke satser noget, heller ikke opnår noget.

Et ordsprog, Ekstra Bladet kender, lyder en anelse anderledes:


Hvad det betyder, er jeg ikke helt klar over. 

Hvo er oprindeligt en nominativ maskulinum-form til hvem, hvad og hvis, men i dag bruges det fortrinsvis i ældre sprogbrug eller spøgende med betydningen hvem eller den som. Og især i talemåder og ordsprog.

mandag den 28. maj 2012

Skåne erobret tilbage!


Skåne er erobret tilbage. Ikke af hele Danmark, men kun af Jylland.  

Et eftermiddagsbesøg i Amager Strandpark kunne afsløre denne ret overrumplende oplysning. I hvert fald kunne en pige i gymnasiealderen på vej ud mod vandet berette, at hun kunne se Jylland ude i horisonten.

Det er aldrig for sent at blive klogere.

søndag den 27. maj 2012

2 + 2 giver ikke altid 4

Og FCK står heller ikke altid for 3 ord, der begynder med henholdsvis F, C og K.


torsdag den 24. maj 2012

Dr. Alban? Dr. Bombay? Dr. Death? Dr. Dre?

Næh, Roskilde Festival har skænket Dr. John til musikprogrammet.

Den nu 71-årige debuterede i 1968 under navnet Dr. John, The Night Tripper med den velrenommerede plade Gris-Gris. Han bevæger sig i grænselandet mellem R'n'B - ikke soul/hiphop-kombien kendt fra halvfemserne, men, som forkortelsen burde afsløre, rhythm and blues - og sagte rock tilsat blæsere.

Hør her Gris-Gris Gumbo Ya Ya, der har et småpsykedelisk skær over sig.

onsdag den 23. maj 2012

Danmarks fremtid er sikret. Her har vi rigets bedste dansklærer!

Man skal gøre det, man er bedst til.

Nogle gange kan man undres over, hvorfor visse folk beskæftiger sig med noget, de i grunden ikke er særligt dygtige til. Derfor foretrækker jeg også at udstille journalister og andre fagfolk, når de misbruger sproget eller staver, så man tror, det er norsk.

Knap så kyndige bør vide, at beskæftiger de sig med sprog - fx i reklamer, på skilte og i brochurer - kan det være hensigtsmæssigt at lade en med ekspertise på området se materialet igennem. Så undgår man eksempelvis at kalde muffinforme for morfinforme.

Kære lærer. Vi er afgjort enige om, at nabosprogsundervisningen er vigtig. Men vil du ikke venligst se, om der er en anden, der kan tage sig af sprogfagene, mens du måske kan finde din helt rette hylde.

tirsdag den 22. maj 2012

Unhappy birthday

Veganerkrukken Morrissey fylder 53 i dag.


Derfor skal han fejres med sin helt egen fødselsdagshilsen.

søndag den 20. maj 2012

Kids with tits

Øh, det minder mest om pædolokkemad. Lokkemad til børnelokkere. Snedigt.

Men det er ikke. Ej heller noget om børns forhold til bryster. Ok, lidt da:


Til gengæld er det såmænd titlen på en sang af norske Mongo Ninja, der er gode for en omgang Motörheadache.

I, der forventede noget andet - shame on you!

fredag den 18. maj 2012

Aalborg, I trænger til at blive luftet!

Der er fint besøg i Aalborg i dag. I dag er nemlig Day of Decay, og der er masser af musik på Studenterhuset. I fuld gang allerede såmænd.

Men det kan sagtens lønne sig at skynde sig at tage af sted for at høre tyske Obscura, brasilianske Krisiun, lokale Mercenary og norske Leprous. Sidstnævnte lægger heldigvis også vejen forbi Pumpehuset 5. oktober.

onsdag den 16. maj 2012

Deutschland, Deutschland über alles

Kølnske Christa Päffgen, bedre kendt som Nico, fik for alvor skub i karrieren, da hun kom under Andy Warhols vinger. Hun medvirkede i en række af hans eksperimentalfilm - blandt andet Chelsea Girls fra 1966, som hun senere har refereret til i titlen på sit debutalbum, Chelsea Girl, der udkom året efter.

Tidligere i 1967 var hendes vel mest kendte bidrag blevet udgivet, nemlig The Velvet Underground & Nico, hvorpå Warhol er krediteret som producer.
 
Juni står i nationalhymnernes tegn, når EM-slutrunden i Polen og Ukraine løber af stablen. På solopladen The End... fra 1974 har Nico kastet sig ud i Das Lied der Deutschen.

Deutschland, Deutschland über alles,
Über alles in der Welt,
Wenn es stets zu Schutz und Trutze
Brüderlich zusammenhält.
Von der Maas bis an die Memel,
Von der Etsch bis an den Belt,
 |: Deutschland, Deutschland über alles,
  Über alles in der Welt! :|
Deutsche Frauen, deutsche Treue,
Deutscher Wein und deutscher Sang
Sollen in der Welt behalten
Ihren alten schönen Klang,
Uns zu edler Tat begeistern
Unser ganzes Leben lang.
 |: Deutsche Frauen, deutsche Treue,
  Deutscher Wein und deutscher Sang! :|
Einigkeit und Recht und Freiheit
Für das deutsche Vaterland!
Danach lasst uns alle streben
Brüderlich mit Herz und Hand!
Einigkeit und Recht und Freiheit
Sind des Glückes Unterpfand;
 |: Blüh' im Glanze dieses Glückes,
  Blühe, deutsches Vaterland! :|

tirsdag den 15. maj 2012

Bryllup i Vegas?

Ellers var en aften i Little Vegas anbefalelsesværdig.


Aftenens største skuffelse var, at Paradise Lost ikke havde medbragt vinyler af Tragic Idol, når nu de fire numre herfra, der fandt vej til aftenens sætliste, overbeviste mig om, at albummet hører hjemme i pladesamlingen.

mandag den 14. maj 2012

Det tabte paradis på kassettebånd

Denne morgen var der anledning til at få gang i båndoptageren. Dagen trængte nemlig til en kickstart med Paradise Lost, der i aften spiller Lille Vega op, og til formålet var Icon et oplagt valg.


Dannet i Halifax, og i aften er de altså på scenen i København med Tragic Idol, der udkom i april i år, i bagagen. Den nye plade lyder indtil videre som et lidt for sikkert udspil, men i aften får de nye numre lov at bevise deres værd i livesammenhæng. En koncert er ofte den altafgørende øjenåbner.

De vil selvfølgelig ikke blive klandret for også at dykke ned i kataloget af syng med-numre, og forsanger Nick Holmes plejer desuden at være god for nogle ret underholdende bemærkninger.

Lyt her til Embers Fire, der heldigvis ikke endte i båndsalat.

søndag den 13. maj 2012

Man kan meget med penge. Fx vinde Premier League.

Sjældent har en sæsonafslutning været så spændende. De to Manchesterklubber kunne tage mesterskabstrofæet, og City lagde ud med at have fedtede fingre plantet på pokalen, da dagens opgør gik i gang. 

Efter Rooneys scoring til United mod Sunderland skiftede den fluks hænder, men små tyve minutter efter var den igen Citys, da de bragte sig foran. Så blev der udlignet mod City, og den røg tilbage til United, hvorefter City kom bagefter, og de nærmest kunne hæve trofæet. Men to scoringer i tillægstiden og det afgørende i kampens absolut sidste sekunder bragte mesterskabet til Manchester City. 

Det var ganske enkelt en sindsoprivende eftermiddag, og tilhængere og modstandere af de to klubber har på skift haft håneret, men fælles for alle har nerverne siddet uden på søndagstøjet.

Som City i sæsonen har nærmet sig toppen, er det fra flere sider - især fra United-fans - blevet understreget, at City er en købeklub uden sjæl og mere i den dur. Lidt a la Barcelona og Real Madrid. Hvis ikke man kan vinde (hver gang) over rivalerne, kan man altid latterliggøre dem med, at de har købt sig til succes. 

Bevares. Nogle køber mere end andre - også meget mere - men i al topfodbold i dag er penge afgørende, om man kan lide det eller ej. Men man kan naturligvis altid hævde, at ens egen klub er antikommerciel, og at ingen af spillerne på noget tidspunkt i deres karriere har spekuleret i penge.  


Men Manchester City er bare en købeklub med dyre udenlandske profiler, som en sheik har punget ud for. Længere er den ikke. Der er dog ikke råd til næseplaster til dem alle. Georgi Kinkladze må undvære og kende sin plads i hierarkiet under Uwe Rösler.



lørdag den 12. maj 2012

Ærlig snak, men her gider jeg altså ikke bo

Et komma for meget kan irritere og forstyrre læsningen. Et manglende komma (det gælder egentligt også et komma for meget) kan ændre betydningen.

Men måske er det blot ærlig snak fra ejendomsmæglerkæden place2live, når en stor grund i den ikke særligt hyggelige landsby Sundbylille tilbydes. Mindre klart er det dog, hvad der gør netop denne grund så attraktiv, når den er beliggende et mindre hyggeligt sted.


onsdag den 9. maj 2012

Kim Larsen på Roskilde

Nej, ikke gavflaben & Kjukken eller Bellamy eller noget som helst. Ikke den Kim Larsen.


Derimod kan vi se frem til en anden Kim Larsen, som kommer på Roskilde med neofolkprojektet :Of the Wand and the Moon:


Kim er også kendt fra blandt andre Saturnus og Blazing Eternity. I 2002 spillede han på Roskilde med Saturnus-sideprojektet (Brian Hansen, Kim Larsen, Jesper Saltoft - alle i Saturnus i en årrække forinden) The Loveless, hvor de om lørdagen åbnede Hvid Scene kl. 13.

På samme måde vil det være aldeles oplagt på årets udgave at begynde en forhåbentligt solrig dag med en rundtur i blandt andet sidste års ganske fortrinlige The Lone Descent, som indledes af Sunspot.

tirsdag den 8. maj 2012

Selvpineri

Hvorfor ses håbløse beskeder som nedenstående først og fremmest i statusopdateringen fra netop de personer, der sjældent får respons?

Hvis du hader mig: Slet mig.
Hvis du synes jeg er sød: "Synes godt om".
Hvis du vil ha min hjælp: så skriv (81) så kan vi tag den i chat.
Hvis du synes jeg er en rigtig god ven: skriv "100%".
Hvis du nogen sinde har været forelsket i mig: Prik til mig.
Hvis du er forelsket i mig: Send et "♥" i Chat (det bliver mellem dig&mig).
Hvis du er modig?? sæt denne som din status ♥

Så hellere det her:


mandag den 7. maj 2012

Man bliver jo heller ikke klippet af en frisør med en frisure, der ligner pis

Her på Amager er de lokale handlende ikke for fine til at søge inspiration udefra.


Der er en særlig charme over brancher, hvor der reklameres med, hvem der er ansat. Så må man da føle sig værdsat.

Ejendomsmæglere, bankrådgivere og frisører hører blandt andre professioner. Nu klipper Sussie hos House of Hair og Carina tilbage fra barsel - halv pris i påsken og den slags.


Og nu da sommeren forhåbentligt er lige på trapperne, bliver kunderne ikke snydt for sæsonens tip.


Rent faktisk lader det til, at det blinde par fra Mali og i øvrigt Roskilde Festival-aktuelle Amadou & Mariam også har været forbi for at få kyndig vejledning og inspiration - måske fra Eva.



søndag den 6. maj 2012

Sådan ser det ud, når børn ryger

Produktiviteten får aldrig ende hos Neil Young, der har Crazy Horse med sig igen for første gang siden Greendale fra 2003.

5. juni udsender canadieren Americana, der indeholder elleve klassiske amerikanske sange, heriblandt Tom Dooley, Gallows Pole og Oh My Darling, Clementine, fortolket af Young.

Videoen til Oh Susannah kan ses herunder, og foruden en unge, der ryger, giver videoen også en forsmag på det, vi musikalsk har i vente.


lørdag den 5. maj 2012

Få nu bare døbt de børn i en ruf

Konfirmationerne er over os, og som bekendt er det de unges bekræftelse af den dåb, forældrene tidligere har bestemt for dem.

Så kære forældre, se bare af at få døbt de børn. Det er gode sager. Især for spædbørn. Og de kan altid selv bekræfte senere.

I mellemtiden kan andre fundere over, om ikke bare de gerne vil være happy.


onsdag den 2. maj 2012

tirsdag den 1. maj 2012

Da far var dreng, var alting bedre. Især Roskilde Festival.

At være på Roskilde er slet ikke det samme mere. Der er noget helt særligt over at være der, men sjælen og ånden bag festivalen er snart forsvundet i H&M Reboot Camp og Samsøe Samsøe-butikker og dertilhørende -klientel.

Næh, for tredive år siden var det stadig noget ved.

De formåede i hvert fald at skaffe nogle ordentlige hovednavne.



Og dengang var det også til at finde noget ordentligt føde!


Kom, maj, du søde, milde

Foråret har omsider meldt sig, og maj byder på masser af interessante musikbegivenheder i hovedstaden og omegn.


Altar of Oblivion spiller lørdag d. 5. til Heavy Days in Doomtown.