fredag den 21. februar 2014

Putins homopoliti

Det russiske specialpoliti Oтряд мобильный особого назначенияi forkortes i vores del af verden OMON, men tager sig bedst ud i et spejl. Længe leve kyrilliske bogstaver.

mandag den 17. februar 2014

A mean spirited drug addict!

I dag for 10 år siden gjorde Billy Corgan status over The Smashing Pumpkins.


mandag den 10. februar 2014

Sæson for herretacklinger!

Her ses et bevis på, at det kan lønne sig at give alt, hvad man har i sig.



Thomas Mygind har så evigt ret, når han siger, at intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.

tirsdag den 4. februar 2014

Hvad sker der, når man ikke engang kan citere Nik & Jay korrekt?

Rasmus viser stolt sin tatovering, men fluks påpeges stavefejlen i kommentarfeltet.


Rasmus tager til genmæle og beviser, at det ikke er en fejl, idet teksten jo er et citat fra en Nik & Jay-tekst. Måske han skal forsøge sig med kildekritik inden næste tur under nålen.



mandag den 3. februar 2014

Klap ordentligt, når du er til koncert

Fra i dag kan de, der havde billet til den aflyste Neil Young-koncert i august sidste år, erhverve sig en adgangsbillet til revanchen i Forum 30. juli. Andre må vente til på torsdag.

For nylig spillede han i New York, hvor han afbrød Ohio for at få publikum til at klappe korrekt. Vi herhjemme har et lille halvt års tid til at øve os, så vi ikke fornærmer den canadiske guru.

søndag den 2. februar 2014

MasturBendtner

Meanwhile in Africa

Uden den store mediebevågenhed herhjemme spillede Libyen sig i aftes til et mesterskab i African Nations Championship med en sejr over Ghana i finalen. Der måtte en straffesparkskonkurrence til at afgøre titelkampen. Turneringen adskiller sig fra de officielle afrikanske mesterskaber, Africa Cup of Nations, ved, at landsholdene kun må benytte spillere fra deres egen nationale liga.


Nigeria tog bronzemedaljerne med en sejr over Zimbabwe.


Værtsnationen Sydafrika kom ikke videre fra gruppespillet, men det lykkedes alligevel deres offensive Kaiser Chiefs-spiller Bernard Parker at blive turneringens topscorer med fire mål ud af holdets i alt fem.

Nigeria var tæt på at forlade turneringen i kvartfinalen, hvor Marokko førte 3-0, men forspringet blev indhentet, og udligningen faldt i sidste øjeblik af den ordinære spilletid. I den forlængede spilletid havde nigerianerne det psykologiske overtag og sikrede sig en plads i semifinalen. 

Ligesom finalen blev begge semifinaler afgjort efter nervepirrende hug fra ellevemeterpletten, og vindernationen har efter tætte knald eller fald-kampe vist, at det lønner sig at bevare roen i den afgørende fase. Således kan Libyen efter tre straffesparkskonkurrencer nu kalde sig vinder af African Nations Championship 2014.