onsdag den 30. november 2011

Verdensmusik skulle være så populært

Efter lukningen af The Rock i sidste uge var gårsdagens eksotiske besøg flyttet til Pumpehuset.

Hovednavnet var Orphaned Land fra Israel, og med sig havde de tre supportbands. Af disse nåede vi at høre det sidste, tunesiske Myrath, der gjorde en fin figur. En fan fra Norge var taget helt hertil for at høre dem!

Begge spiller noget i stil med oriental progressive metal og inkluderer på en yderst medrivende facon hjemegnenes musik i den progressive metal.


Orphaned Land imponerede i den grad. I samme nummer skiftes både takt- og stilart, og min partner in crime havde gerne set Grøn Koncert-publikummet klappe med. Det havde været et kønt syn.

Det skulle være så smart at høre verdensmusik, men desværre havde kun omtrent halvtreds personer valgt at dukke op til helaftensarrangementet. På trods af det sparsomme fremmøde udviste Orphaned Land tydeligvis oprigtig spilleglæde, hvilket smittede af og gav en formidabel stemning. 

Enormt kompetent navigerede de sig igennem de komplekse og samtidig iørefaldende numre, og en danserindes entre på scenen vakte naturligvis også jubel. Men den professionelle tilgang, den musikalske overlegenhed og den åbenlyse glæde ved at spille for en inkarneret fanskare var det altoverskyggende højdepunkt.

Jøder skulle have særlig næse for penge, og i aftes blev jeg også overbevist om, at jeg skulle derfra med en vinyl under armen.

tirsdag den 29. november 2011

mandag den 28. november 2011

For godt ti år siden...

...havde Lyngby spillere, der formåede at tilspille sig en niendeplads. Ikke meget tyder på, at det bliver facit af indeværende sæson, men bruttotruppen fra Faxe Kondi Ligaen, som Superligaen jo kaldtes, havde et hav af uforglemmelige navne.


Fra kampen mod AGF, der sluttelig endte a point med Lyngby, fornemmes det, at det måske bare er nostalgien, der spiller mig et puds, for AGF-mandskabet havde vel i bund og grund lige så legendariske spillere.


Mads Jørgensen scorede kampens eneste mål.

søndag den 27. november 2011

Foxy lady

Verdens bedste guitarist ifølge - blandt mange andre - musikmagasinet Rolling Stone kunne i dag være fyldt 69.

Helt fra barndommen har mit fædrende ophav sørget for god opdragelse og indoktrineret mig til at elske guitarguruens evner. Det er også svært ikke at holde af en mand, der har forstand på både gribebræt og damer. Nedenstående er fra pladecoveret til Electric Ladyland.


I mange år har det været fast tradition til jul, at juletræet blev pyntet, mens videoen (yes, vhs'en) øredøvende højt drønede derudad med en flimret koncertoptagelse i sin tid vist på TV2 og - bedst af alt - med teksterne kreativt oversat i underteksterne.

Foxy lady blev dermed til rævet kvinde. Den er go' nok. Det skrev de sgu.

Jimi Hendrix vil om mange år stadig figurere i toppen af føromtalte liste. Med rette.

lørdag den 26. november 2011

Derfor elsker jeg Amager #3


  • Fordi vi er så gode mod hinanden
  • Fordi man ikke slipper af sted med at give børnene skylden for eget svindelnummer
  • Fordi man heller ikke må sejle spirituspåvirket 
  • Fordi vi er så glade for mellemrum, at der gerne indsættes et inde i sammensatte navne ord...

fredag den 25. november 2011

Såfremt Kate Bush skulle læse med

På fora, man jævnligt besøger, får man ofte favoritbrugere, der atter og atter beriger debatten og bringer den på hidtil uanede niveauer.

På Gaffa er Lovesexxy - naturligvis enorm Prince-fan - god til at krydre sine indlæg. Ikke på Nationen-måden, slet ikke. Men i diskussionen om den seneste Kate Bush-plade, som musikmagasinet har belønnet med topkarakter, argumenteres der længe for, hvorfor pladen ikke falder i brugerens smag.


Den skarpe iagttager noterer afslutningen: "-Sorry Kate in case you are reading".

Hvad tror du selv? Og hvis hun havde læst og forstået din lange smøre, var der ligesom ingen grund til at skrive henvendelsen til hende på engelsk.

Til gengæld er der større chance for, at Ann Oleander Groves modtager læser med.

torsdag den 24. november 2011

onsdag den 23. november 2011

Et lille fif til personalepleje i Agnes Cupcakes


Fordi Texas endnu engang viser vejen.

Bare skriv det ind i kontrakterne. Jeres wannabe reality tv-stars-medarbejdere finder sig alligevel i hvad som helst, så længe de kan prale af at lange kager med glasur tilsat newyorkersmart navn over disken.

Ingen vil opdage det. Og hvis nogen gør, så giv advokaten skylden.

mandag den 21. november 2011

Hey Gul og Gratis

Jeg håber, det her er indforstået, og at du er helt med. Jeg er nemlig ikke.

søndag den 20. november 2011

Movember støttes af manden på gaden

Jeg har fanget en række mænd på gaden, der netop denne måned gør opmærksom på prostatakræft. Overskægget finder ikke kuren mod kræft, men man skal jo begynde et sted. De lod sig alle posere:

Vladimir fra Rusland - i familie med Billy Corgan?

Omar fra Sudan lod sig forstyrre midt i madbestillingen

Bashar fra Syrien går helhjertet ind i sagen

Saddam fra Irak med en snegl, der er svær at overgå

Selv om Eritrea ikke er en mastodont på
fodboldverdenskortet, kender Isayas godt fordelsreglen

Joseph fra det nuværende Georgien har erkendt
situationens alvor

Østrigske Adolf bruger sin
sjældne fridag på en god sag

Aleksandr fra Hviderusland kender selv folk, der
har haft grusomheden tæt inde på livet, hvorfor han
naturligvis støtter op med et veltrimmet overskæg

fredag den 18. november 2011

Berlingske er til at lukke op og skide i

Efterhånden kan det ikke komme bag på nogen, at Berlingskes omgang med tal er noget diskutabel. I dag bringer de nyheden om, at vi i anledning af World Toilet Day skal sætte pris på at have et toilet, fordi 2,6 milliarder mennesker ikke har adgang til et. God pointe. Bestemt.


Desværre er de ikke kvikkere til tal, end at de bilder læserne ind, at det er i dag. Men det er selvfølgelig også godt skjult, hvis man kigger på den officielle side.


Det burde ikke være nødvendigt at fremhæve, men Berlingske ville gøre mere nytte, hvis man kunne bygge toiletter af aviserne. For det her er sgu da til at lukke op og skide i.

I det mørke Norge

Until the Light Takes Us er titlen på en dokumentarfilm fra 2009 om det norske black metal-miljø, og den refererer til Burzum-pladen Hvis Lyset Tar Oss fra 1994. Primært interviewes Fenriz fra Darkthrone og Varg Vikernes fra enmandshæren Burzum.

Det får du:
  • Varg Vikernes, der ikke kan lade være med at le, da han siger: "Then he found Dead dead"
  • Stavkirker i flammer
  • En forvrænget stemme på en person, der både vises fuldt navn og mange tydelige ungdomsbilleder af
  • Immortal uden pandamaling - til gengæld bærer de skabelonerne
  • Masser af engelsk udtalt med tyk, tyk norsk accent
  • Femriz' opstød over bands, der har hørt to elektroniske plader og derefter vil integrere det i deres metal
  • Vargs detaljerede udlægning af mordet på Euronymous
Kort sagt det oplagte valg til fredagshyggen på hjemmebioen.



Har du ikke fået nok hedningesnak og kristenhad? Så tag et kig på Vargsmål, som Vikernes forfattede i fængslet og færdiggjorde i 1997.


"Man kan godt smile og være glad, selv om man er black metal-musiker og har fået national maksimumstraf for sine kirkeafbrændinger og mord. Måske smiler jeg bare, fordi jeg blev løsladt før tid."

torsdag den 17. november 2011

mandag den 14. november 2011

Damn you, autocorrect!


Tanketorsk siger du? Var det ikke bare autocorrect-funktionen? Ligesom man kan tillade sig at sige alt, hvis man efterfølger det med "havde jeg nær sagt". Eller hvis man bare står fast på sin ret til ytringsfrihed. I demokratiets navn. Og hvor har vi måske bedre styr på demokratiets regler end her?

Mange steder har harmen været enorm. Med rette vil nogen endda hævde. På de fleste netmedier har debatten om ikke andet været til at få øje på. På Nationen (se her og relaterede artikler) diskuteres der som altid, og argumenterne er atter velbegrundede:


 

Vores ven, som høster anerkendelse for ethvert af sine bidrag, understøtter naturligvis sin argumentation med løsningen på konflikten:


Som sagt har hele episoden også vakt harme i en del kredse. Endda så meget, at folk er villige til at gå videre med det:


Intet virker bedre på retsforståelsen, end når de kriminelle får lukket deres Facebook-profil.

fredag den 11. november 2011

Bagerens fødselsdag og alt det der

Er det ikke noget med, at folk er helt vildt pjattede med at blive gift eller holde store begivenheder på datoer, der er lette at huske? Eksempelvis 11.11.11? I så fald er der nok nogen, der får lidt ekstra at se til netop i dag.

Det er menigmand bekendt, at bageren har fødselsdag den ælte i ælte, og hos ham kan man få brødet hjemmebagt og ikke hjemmebragt, som Niels Olsens irriterende grimasse kunne udtrykke det i en brødreklame for nogle år siden.


Men her i hovedstadsområdet bager de færreste deres brød. Og hvis de skulle have fundet skåneærmerne frem, bærer de brødet i stedet. Eller sådan udtaler de det i alt fald.

lørdag den 5. november 2011

Kære musikanmelder. Drop bare at tage til Smashing Pumpkins i aften.

Du vil alligevel ikke kunne lide det. Og dine kritikpunkter er ret forudsigelige.

  • Først og fremmest vil du påstå, at konstellationen intet har at gøre med Smashing Pumpkins, men at det her bare er Billy Corgan & venner. Helt på samme måde som Axl Rose & venner. Nej, når det kun kan blive godt, hvis James Iha og D'Arcy Wretzky er med, er det indlysende, at du bliver skuffet. De var jo ikke ligefrem med i går. Og sidstnævnte har travlt med at køre spritkørsel. Slash kommer heller ikke.
  • Hvis sætlisten minder om den, der blev spillet i USA, vil du klynke over, at en perlerække af sange - måske Disarm, 1979, Zero og Today -  ikke fandt vej til aftenens spilleliste, mens hitpladernes anderledes repræsentation næppe får megen spalteplads. Til gengæld slipper du givetvis for en halv aften med sange fra Zeitgeist-pladen, som du hadede, blot fordi den intet havde med Smashing Pumpkins at gøre. Ligesom din tilsvarende tilgang til Axl & venners seneste plade.
  • Når Billy efter et par timers optræden endnu ikke har sagt hverken 'hej' eller 'tak' eller 'skål' på dansk, eller hvad der nu gør en aften mindeværdig i din verden, er det ikke noget, han lige har fundet på. Sådan har det været i en halv menneskealder. Er det igen nødvendigt at fortælle, at der næppe laves om på det, fordi du står blandt publikum? Ligesom Axl Rose også i Guns N' Roses' storhedstid skiftede kluns flere gange undervejs. Og at sættet var fyldt med sololir. Heller intet nyt under solen der. Sæt dine forventninger derefter.

Kære anmelder. Kopier endelig løs, og så har jeg sparet dig for en horribel aften i Den Grå Hal på Christiania og samtidig lavet dit arbejde. Til gengæld forventer jeg, at Billy lader guitaren tale, og at den larmer og gør ondt. Det plejer den. 


fredag den 4. november 2011

♥♥♥ er de nye !!!

"Og tre år senere fik den - som en af de første lastbiler nogensinde - turboladet motor. Vægten blev øget med kun 25 kilo, men ydeevnen gik op fra 150 til 185 hestekræfter. (Nogle vil mene, at der burde have været et udråbstegn efter den forrige sætning, men jeg (som skriver dette) synes, at brug af udråbstegn er et tegn på svaghed. Måske kan man anvende udråbstegn to gange i livet, hvis man skriver dagligt. Skriver man sjældnere end dagligt, kan man i visse tilfælde benytte et udråbstegn én gang. Folk, der ukritisk bruger udråbstegn, burde interneres og sendes bort - i det mindste for en tid)."

Erlend Loe: Volvo Lastvagnar


torsdag den 3. november 2011

Væsentlige ting, jeg har udrettet i dag

I kronologisk rækkefølge
  • Sat land på samtlige af Afrikas flag i første hug.
  • Placeret samtlige af Afrikas lande korrekt i første hug.
  • Undret mig over, at samme side formår at skrive Tchad, Etiopien og Ækvatorial Guinea i den ene test og Chad, Ethiopien og Equatoria Guinea i den anden.Og Lithavn i den om Europa.
  • Jamret over, at Libyens prægtige flag røg med Gaddafistyret. Importerer Libyen grønt papir og karton, eller er (var) de selvforsynende?
  • Ledt efter spændende steder at bosætte sig:

Så har jeg også fortjent at holde fyraften.

Hva' så?

- Hva' så?
- Ja, hva' så?
- Hvordan går'e'?
- Så'rn stille og rolig'. Hva' med dig?
- Jamen så'rn gå'nok.
- Ska' do i byen i weekenden?
- Ja, hva' med dig?
- Ja, ja.
- Jamen så ses vi der.
- Ja, vi ka' lige skrives ved.

Nej, I gør ikke. Og hvis I tilfældigvis skulle ligge inde med hinandens numre, ville I alligevel ikke skrives ved.

onsdag den 2. november 2011