lørdag den 14. oktober 2017

Lige neuagtig

Skotske Mogwai fyldte Store Vega i aftes, og de måtte gerne have spredt vellydende guitar- og klangflader lidt længere tid, end tilfældet var.

Når man lytter til især dette års Every Country's Sun, høres der tydelige referencer til 70'er-scenen i Düsseldorf, hvor Neu! er en åbenlys inspirator. Hør bare "Crossing the Road Material" og Neu!-numrene nedenfor. I den store sal på Enghavevej blev det ikke mindre udtalt.





onsdag den 11. oktober 2017

Make America great again

Mens Danmark stadig har fornuftige muligheder for deltagelse ved næste sommers VM-slutrunde i Rusland, blev det i nat endegyldigt, at USA ikke kommer med.

Amerikanerne tabte nemlig til Trinidad & Tobago, mens både Honduras og Panama vandt deres respektive opgør. Honduras skal dermed ud i playoffkampe, mens Panama er direkte kvalificeret.

Sejrsmålet mod Costa Rica faldt få minutter før tid, men det er Panamas udligning til 1-1, der har fået mest opmærksomhed. Se selv hvorfor i klippet herunder: