onsdag den 30. november 2011

Verdensmusik skulle være så populært

Efter lukningen af The Rock i sidste uge var gårsdagens eksotiske besøg flyttet til Pumpehuset.

Hovednavnet var Orphaned Land fra Israel, og med sig havde de tre supportbands. Af disse nåede vi at høre det sidste, tunesiske Myrath, der gjorde en fin figur. En fan fra Norge var taget helt hertil for at høre dem!

Begge spiller noget i stil med oriental progressive metal og inkluderer på en yderst medrivende facon hjemegnenes musik i den progressive metal.


Orphaned Land imponerede i den grad. I samme nummer skiftes både takt- og stilart, og min partner in crime havde gerne set Grøn Koncert-publikummet klappe med. Det havde været et kønt syn.

Det skulle være så smart at høre verdensmusik, men desværre havde kun omtrent halvtreds personer valgt at dukke op til helaftensarrangementet. På trods af det sparsomme fremmøde udviste Orphaned Land tydeligvis oprigtig spilleglæde, hvilket smittede af og gav en formidabel stemning. 

Enormt kompetent navigerede de sig igennem de komplekse og samtidig iørefaldende numre, og en danserindes entre på scenen vakte naturligvis også jubel. Men den professionelle tilgang, den musikalske overlegenhed og den åbenlyse glæde ved at spille for en inkarneret fanskare var det altoverskyggende højdepunkt.

Jøder skulle have særlig næse for penge, og i aftes blev jeg også overbevist om, at jeg skulle derfra med en vinyl under armen.