onsdag den 18. januar 2012

Hjælp til Wordfeud

... får du ikke her (sådan en teaser + 'ha ha, snydt' var engang især benyttet i pennevenannoncer).

Øjensynligt er mange dog interesseret i de småord, der pludselig er aktuelle for andre end krydsogtværseksperter.

Eksempelvis er der ingen tvivl om, at utallige (ok, der er faktisk tal på dem) har undret sig - endog følt sig snydt - når modstanderen har presset vy ind i spillet. Og de har med garanti forbandet den fordanskede stavemåde af vue og inddraget det forkastelige eksempel majonæse i samme ombæring. 'Norske tilstande' og 'nu må man stave, som man udtaler det' osv.

Ikke desto mindre figurerer vy nu i toppen af søgte opslagsord på Den Danske Ordbog.


For første gang siden lanceringen af den online og yderst anbefalelsesværdige ordbog figurerer fisse ikke på seneste uges hitliste. Uden bonus og hvad har vi, giver det selvfølgelig også kun 11 point.