onsdag den 30. juli 2014

Celebration


Klinsi fylder 50 i dag!

Jürgen Klinsmann blev i VM-finalen 1990 mod Argentina klandret for at dive, da han blev tacklet af indskifteren Pedro Monzón, som prompte blev præsenteret for kortet i baglommen på dommer Codesal.



Da Klinsmann i 1994 blev købt til Tottenham fra AS Monaco - sammen med blandt andre de rumænske profiler Ilie Dumitrescu fra Steaua og senere Gheorghe Popescu fra PSV - af den i øvrigt argentinske træner Osvaldo Ardiles, svarede tyskeren igen med en fejring, der var en henvisning til episoden fra VM-finalen.

Siden åbningskampen af Premier League-sæsonen 1994/95 på Hillsborough, hvor Spurs besejrede Sheffield Wednesday 4-3, er denne fejring blevet kendt som en Klinsmann.