Dybdegående artikler er Metroxpress fyldt med, så der tilbringer jeg sygt meget tid på at blive oplyst om dette og hint.
I dag har jeg for eksempel fundet ud af, at Kenneth bare lige ville sikre sig, at han havde - eller ikke havde - symptomerne på at være nekrofil. Men vished fik han.
Det er ikke let at levere tilbundsgående journalistik i en hastig medieverden, så Metroxpress har i skyndingen byttet om på personerne i det store persongalleri.
Bobby ved heldigvis noget om Kenneths tilbøjelighed, og bedre end Netdoktor - hvor man klikker sig ind med hovedpine og kommer ud igen med cancer - hjælper han kammeraten på sporet af et svar.
Om Kenneth rent faktisk er nekrofil, vides ikke, men noget kunne tyde på, at han har kneppet sprogkundskaberne på Metroxpress ihjel.