onsdag den 4. januar 2017

Hvad betyder R.I.P.?

At man i et vist omfang bør vise de døde respekt, er mange heldigvis enige om. På Ekstra Bladet vil man hellere repsektere dem og deres nære.


I julen blev det George Michaels "Last Christmas", og når kendte eller langt mindre kendte forlader denne verden er det blevet kutyme, at kommentarsporene under de ofte triste nyheder flyder med kondolencer, hvortil cursoren godt automatisk måtte tilføje et beskedent R.

Når de medfølende ikke blot skriver, at de "kondolere", findes der for dem også den dovne variant R.I.P. På latin er det en forkortelse for "requiescat in pace", men de fleste anvender den engelske udgave. Nationen-brugeren Wunderbaum nøjes ikke med forkortelsen, men har ulejliget sig med at skrive udtrykket helt ud. Må det hvile i fred!