Jeg var hjemme i aftes uden store planer og havde totalt overset, at det var denne weekend, årets udgave af MGP skulle finde sted. En hjerneblødning i denne størrelsesorden er ikke set, siden Pepe sparkede Getafes Casquero ned.
Heldigvis kunne man stå tidligt op og se genudsendelsen, og det lykkedes mig at undgå medierne og dermed at få vinderen afsløret, så spændingen forblev intakt.
Selv om man sagtens kan se udvikling og forandring i MGP, er der flere ting, der gælder år efter år. Her er 5 bud:
- "Venner" og "kender" er stadig et gangbart rim
- Der er stadig behov for en antimobbesang
- School sucks jf. Bastians vindersang "Frikvarter"
- Man vinder, hvis man ifører sig Scorekajs guldhabit
- Togskinner på tænderne er stadig populært i 8-12-årsalderen
For mig var det overraskende, at Bastian overhovedet nåede superfinalen med sit banale lyriske univers. Anderledes imponerende var ukulele-duoen JeppAnna fra Randers med "Jeg kan gøre, hvad jeg vil".
Anna var showets bedste performer og en af de dygtigste sangere, mens kompagnonen Jeppe lignede en ung, musikalsk og sympatisk udgave af Simon Emil Ammitzbøll.
Når hele MGP-bussen i den kommende tid ruller fra storcenter til storcenter, får provinspaladserne årets højdepunkt at se, og når den skoletrætte Bastian kommer i studiet og skal indspille sange, som han sikkert ingen indflydelse har på, kan JeppAnna gøre, hvad de vil, og lave flere indbydende ørehængere!
Du kan se og høre JeppAnna og alle de andre stjerner lige her!
