tirsdag den 17. september 2019

Håland

På en aften hvor Erling Braut Håland er på hele Fodboldeuropas læber, er det en passende anledning til at gense farmand Alf-Inge, der huserede i Nottingham Forest, Leeds United og Manchester City i halvfemserne og ind i det nye årtusinde.

I 2000/01-sæsonen var Håland i City-trøjen, og i 35. spillerunde blev det for meget for Manchester Uniteds Roy Keane, der gemte på en grum mundfuld nag.