søndag den 14. juni 2015

Barcelona-stjerne til Tottenham

På denne dag i 1989 skiftede Barcelona-profilen Gary Lineker, som under hollandske Johan Cruyff blev bragt fra angrebet ned på højre midtbane, hvor han ikke hørte hjemme, til Tottenham Hotspur.


Tilbage i England blev han ligatopscorer i sin første sæson med 24 træffere. I 1990 fik han FIFA Fair Play Award, fordi han i 15 år som professionel fodboldspiller ikke var blevet forevist et eneste gult eller rødt kort. 


Her ses angriberen sammen med Paul Gascoigne, som ofte har været i mediernes søgelys på grund af andet end fodbold - nemlig druk, gambling og psykiske problemer. Gazza nåede kortvarigt også at betræde en anden scene end det grønne græstæppe. I 1990 udgav han sammen med det engelske band Lindisfarne singlen "Fog on the Tyne", hvor mikrofonen forvildede sig hen til Gascoigne.