torsdag den 12. november 2015

En mastodont fylder 70

Neil Young fylder 70 år i dag. Han er mesteren til at få uendeligt meget ud af det samme riff - nogle gange bliver soliene kompromisløst lange og kræver en tålmodighed, som får de unge i Balmain-køen foran H&M til at ligne børn, der - inden indkørslen er forladt - spørger: "Hvornår er vi der?"

Musikalsk set har han været vidt omkring, og ved siden af guitarrocken har han rodet med rockabilly, vocoder og meget andet, og indpakningen er sjældent uden budskaber. 

Jeg begrænser hyldesten en smule, men jeg kunne uden besvær have fundet 70 genialiteter til at fejre guruen, der har en imponerende karriere, som næppe er ovre. Han er hurtigere ude med nyt materiale, end Jim Lyngvild kan nå at lægge fremmedfjendske - nå nej, fædrelandskærlige - videoer på facebook.

Hos fødselaren maser meningerne sig fortsat på. Lad ikke firmaerne fra dette års The Monsanto Years være de sidste, der får en tur i Neillotinen. 

"Cowgirl in the Sand", Everybody Knows This is Nowhere, 1969


"Words (Between the Lines of Age)", Harvest, 1972 


"Ambulance Blues", On the Beach, 1974


"Cortez the Killer", Zuma, 1975


"Opera Star", Re-ac-tor, 1981 


"Sample and Hold", Trans, 1982 


"Mideast Vacation", Life, 1987


"F*!#in' Up", Ragged Glory, 1990 


"Change Your Mind", Sleeps With Angels, 1994 


"I'm the Ocean", Mirror Ball (feat. Pearl Jam), 1995 


"Let's Impeach the President", Living With War, 2006 


"Ordinary People", Chrome Dreams II, 2007 


"Love and War", Le Noise, 2010


"Driftin' Back", Psychedelic Pill, 2012 


"People Want to Hear About Love", The Monsanto Years, 2015