onsdag den 7. juni 2017

Action på Roskilde

Blink-182 aflyste for nylig en række europæiske koncerter, heriblandt også deres optræden på Roskilde Festival.

At de overhovedet figurerede på årets plakat, interesserede mig uendeligt lidt, indtil man så kunne gisne om, hvem festivalen havde på reservebænken.

Af navne i nogenlunde samme kategori, der er på tour på kontinentet, kan Sum 41 og Simple Plan nævnes. Så ville bunden imidlertid også være nået! 

Men næh, for i går blev afløseren offentliggjort, og det blev et navn, der burde have fået tilbuddet i første ombæring: svenske The Hellacopters, der blev gendannet sidste år for at spille en række koncerter. Onsdag aften bliver Arena-teltet derfor i stedet fyldt med guitarfræs over den glohede asfalt.


Anden pinsedag var der fint besøg i Royal Arena i Ørestad. Aerosmith har eksisteret i fem årtier, og selv om touren hedder Aero-vederci, er det ikke sikkert, det bliver deres farvel til tourlivet.

For mit vedkommende var det debut på det nye spillested, og lydmæssigt er det - trods flere anmelderes anderledes opfattelse (hvor pokker stod de i salen?) - absolut godkendt!

En dag på kontoret er for Aerosmith ikke ensbetydende med, at leveringen er uden nerve.

Efterfølgende kan jeg se, at sætlisten også bliver ændret en smule fra koncert til koncert, hvilket betød, at København fik tourens første udgave af "Mama Kin" fra debutpladen. Netop det nummer introducerede mig til Aerosmith, idet mine barndoms- og ungdomshelte (og ja, stadigvæk) Guns N' Roses indspillede sangen tidligt i karrieren.  

I efterskoletiden maltrakterede jeg "Cryin'" som en af heldigvis flere forsangere, men denne aften slap Boston-bandet heller ikke særlig godt fra den, så den dårlige samvittighed udeblev. 

Derudover svingede det svedigt som luftgynger uden restriktioner, både når det gjaldt halvfemserhits, syng med-sjælere og bluesede rocknumre fra de spæde år i deres løbebane.

Akkurat denne kvalitet gør dem til et oplagt navn til at udfylde Roskilde Festivals Orange Scene. De kan samle flere generationer og sørge for den fællesskabsfølelse, som kun fåtallige har skabt de senere år foran landets mest berømte teltdug.

Når de aldrende herrer har besluttet sig for at fortsætte lidt endnu, kan de roligt slå vejen forbi Dyrskuepladsen.