Idet jeg havde flere SEK tilbage efter onsdagens koncert i Malmö, vendte jeg i søndags tilbage til Sverige for at ødsle resten bort. En ekspeditionsbesætning på i alt 4 mand drog søndag morgen mod nord for at tage til Helsingborg, hvor det lokale Allsvenskanhold havde mulighed for at blive svenske mestre, hvis alt flaskede sig.
Den første søndag i hver måned er det gratis at køre med s-tog, så vi skulle så langt som muligt på denne måde. Det sendte os kortvarigt til Hillerød, hvor vi fik lejlighed til at se på byen. Et skilt mod et såkaldt folkemuseum lokkede, men museet var ej at finde.
Til gengæld fandt vi på vejen et herligt sted, som åbnede 4.30 og kunne friste med hygge for 0 kr. samt en gårdhave.
Her er i alt fald både gratis hygge og en åben gårdhave! Fra Hillerød tog vi lokalbanen Lille Nord, som bragte os til Helsingør, hvorfra vi skulle sejle til destinationen.
Hvor Hillerød havde charmeret sig ind i vore hjerter, havde vi til gengæld langt mellem de gode oplevelser med Helsingør. En yderst inkompetent og jævnt ubegavet dame fra færgeselskabernes informationskontor formåede at forvirre mere end at hjælpe.
Dagens finkulturelle indslag blev synet af Kronborg:
Vi havde flere timer at fordrive i Helsingborg, inden eftermiddagens slag mod Kalmar FF fandt sted. Vi diskuterede, hvorvidt det er lovligt at drikke alkohol offentligt i Sverige, men fandt aldrig svaret. Til gengæld så vi ikke en eneste, der lunede en Pripps mellem handskerne, så noget kunne tyde på, at det ikke er det.
Et noget nær udsolgt Olympia var klar til at støtte Helsingborgs IF, og nedenstående billeder viser en uhyre ihærdig og overordentlig særpræget herre, der fra start til slut gjorde sit til, at støtten fra lægterne var vedvarende. Heldigvis er fodboldsange af denne slags ikke blandt de mest komplicerede, så vi kunne hurtigt deltage og skråle med.
 | ||||
 |
Kampen endte målløst, og da de skånske ærkerivaler fra Malmö FF samtidig vandt, fandt den efterfølgende mesterskabsfest sted længere mod syd.
Hjemturen blev planlagt efter at bruge netop den færge, der ikke tilhørte firmaet, som den knap så informative dame i Helsingør repræsenterede, selv om de samarbejdede med HH Ferries. En principsag!
Den svenske fodboldkultur er noget anderledes end vores. På forhånd havde vi fået at vide, at man kunne købe letøl på stadion, så der blev hævet penge til dette forinden. Dem kunne vi så få lov at brænde inde med, idet hverken øl eller korv med mos, som især undertegnede havde set frem til, ikke var til at opdrive nogetsteds.
En storartet heldagstur randt ud, og efter transport med favoritfærgen, lokalbanen, s-toget og til sidst metroen, fandt vi vejen hjem igen, og såfremt HIF skal spille Europacup mod en attraktiv storklub, er det ikke utænkeligt, vi igen finder vej til Olympia. Nu kan vi jo også sangene.
