Den græske komponist Vangelis slipper godt fra brugen af karakteristisk synthesizerlyd fra firserne på trods af, at filmens handling udspiller sig i 1920'erne. Jeg har nu haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med et vhs-eksemplar af filmen.
Filmen handler om de to britiske atleter Harold Abrahams, der er jøde, og Eric Liddell, hvis forældre er skotske missionærer. For begges vedkommende er det troen, der er drivkraften i deres fysiske udfoldelser. Abrahams føler sig forfulgt på universitetet på grund af religionen og vil derfor vise sit værd. Liddell mener, at når Gud gav ham hurtigheden, ærer han Gud ved at løbe, og at lade være ville være vanærende.
De konkurrerer mod hinanden i hjemlandet, men til de forestående olympiske lege i Paris 1924 udtages de begge til at repræsentere Storbritannien. På sejlturen mod Frankrig får Liddell at vide, at hans 100 m.-løb foregår en søndag, hvilket bringer ham i klemme mellem nationens interesser i hans deltagelse og hans egen stærke overbevisning om at holde sabbat om søndagen.
For en ikke-troende kan det muligvis være problematisk at sætte sig ind i hovedpersonernes dilemmaer, men filmen viser indlevende på indsigtsfuld vis, hvorfor de løber i troens navn. Samtidig er der pres fra familie, kæreste, den olympiske komite samt selvfølgelig deres egen tro at tage stilling til.
