I lørdags løb den vel eneste nuværende anakronisme, som er værre end kongehuset, af stablen.
Melodigrandprixet Melodi Grand Prix blev vundet af gruppen A Friend in London, som på fornem vis har lånt tilpas meget fra svenske Andreas Johnsons melodigrandprixbidrag fra 2006, Sing for Me, til at danskernes nummer gik rent ind hos publikum hjemme i stuerne. Dog er deres inspiration tilsyneladende ikke nok til, at der er tale om plagiat.
Vindersangen er skrevet af Lise Cabble, der i midthalvfemserne stod bag sangskrivningen til Fra Mols til Skagen fra samme sangkonkurrence, og Johnny Deluxe-bassisten Jakob Glæsner, så det er i virkeligheden nærmere de to, der om nogen skal klandres.
Kvartetten, der fremførte nummret, var naturligvis glade for sejren:
Hvordan man kan have det finurligt er mig stadig en gåde. Her gik jeg og troede, at det betød noget i retning af snedigt, durkdrevent, spidsfindigt eller udspekuleret. Måske mener de, at de har handlet udspekuleret ved at optræde og vinde med et iørefaldende nummer, som en anden burde krediteres for.