I lørdags blev det store indsamlingsshow Danmarks Indsamling transmitteret på DR1. Som regel giver denne slags indsamlinger anledning til debat, hvilket tidligere også har medført en kommentar eller to her på siden.
Kritikere er der flere af. Richard Ragnvald fatter ikke, at danske kunstnere ikke laver et lignende show for danske hjemløse, men initiativet skal jo tages, og det står ham heldigvis frit for.
Desuden bringer Jydske Vestkysten i dag dette læserbrev, hvor de 10 procent, som nødhjælpsorganisationerne bruger på administration, i alt overstiger de knap 98 millioner, der blev indsamlet. Bidragyderne bliver i den grad holdt for nar!