Der skal på falderebet også gøres status over årets bedste albumudgivelse.
Flere orkestre har sendt materiale på markedet, der ikke tages i betragtning her. Det drejer sig blandt andet om produktive Amorphis' dobbelt- og livealbum Forging the Land of Thousand Lakes samt genindspilningen af tidlige numre spillet med den aktuelle besætning på Magic & Mayhem. I samme kategori finder vi liveudgivelser fra Porcupine Tree og Opeth, ep fra esbjergensiske Kellermensch, del 1 og 2 i Smashing Pumpkins' omfattende og lovende Teargarden by Kaleidyscope, der ender med 44 numre engang i fremtiden, ep og samtidig sidste udspil fra norske Theatre of Tragedy, Antimatters boks med remix- og liveudgaver af bandets formidable numre samt tysk-finske Lacrimosas tilbageblik på karrierens tyve års darkwave og gothic på opsamlingen Schattenspiel.
Derimod er der masser af regulære albummer, der har fået chancen:
10. Manic Street Preachers: Postcard From a Young Man
Efterfølgeren til sidste års Journal for Plague Lovers vinder ved flere gennemlytninger, og blandt andre titelsangen, Hazelton Avenue og (It’s Not War) Just the End of Love er værd at vende tilbage til. Frekvensen af holdbare melodier er højere end på de seneste udgivelser, hvorfor den sniger sig med på listen på yderste mandat.
9. Massive Attack: Heligoland
Sidste år udsendte Massive Attack ep’en Splitting the Atom, som har fungeret som teaser for dette års fuldlængde. Ep’en blev kun bedre og bedre, men albummet har alligevel skuffet en smule. Der er høj klasse i numrene, hvor Horace Andy medvirker, og Damon Albarns bidrag er bestemt også vellykket, men mængden af fyldnumre er desværre for stor.
8. Harlem: Hippies
Den skramlede monolyd passer strålende til de korte og fængende numre. Texanernes garagerock er svær ikke at lade sig rive med af, og især Spray Paint, Someday Soon, Number One, Friendly Ghost og Be Your Baby, der lyder henad en Sune Wagner-komposition, er uimodståelige numre. Når det er sagt, skal det erkendes, at de gode sange, man glæder sig til et genhør med, findes på skivens første halvdel, men det ændrer nu ikke på, at Harlems Hippies er et fortrinligt bekendtskab.
7. Arcade Fire: The Suburbs
På mange måder har Arcade Fire lavet et fint, konceptuelt album, der på den måde kan minde om The Decemberists’ opus fra sidste år. Der er glimrende sange – heriblandt titelnummeret, Rococo, Modern Man, City With No Children og We Used to Wait. Desværre bidrager kun den mandlige vokal positivt, men når Arcade Fire gør det godt, er det også rigtig godt. Det bliver dog et alt for ufarligt og til tider grænsende til kedeligt album. At de velkomponerede numre dog opvejer og overskygger dette, understreges ved udgivelsens tilstedeværelse på nærværende liste.
6. Dragonauta: Cruz Invertida
Argentinske Dragonauta er uden tvivl mit mest interessante nybekendtskab i år. Vi befinder os i doom metal-universet, hvor indflydelsen fra stoner rock og heavy metal heller ikke fornægter sig. Black Sabbath er bestemt et af bandets forbilleder, hvilket også høres i den Symptom of the Universe-inspirerede Montañas de Sangre. Overbevisende leveres en kavalkade af medrivende riffs i eksempelvis Black Venom og World of Violence. Så gør det knap så meget, at titler og cover er ret klichefyldte.
5. Neil Young: Le Noise
Den produktive, canadiske rockguru havde denne gang valgt at få Daniel Lanois, der tidligere har arbejdet sammen med store kunstnere som Bob Dylan, U2, Peter Gabriel og Brian Eno, til at producere sit album, og det er der kommet et glimrende resultat ud af. For ud over Neil Youngs eminente sangskrivning, hvor især Angry World, Love and War og Hitchhiker er pragtfulde, har de haft held med at få opsat et interessant lydbillede, hvor lytteren kan nyde et akustisk album, der støjer af elektriske kompositioner.
4. Black Mountain: Wilderness Heart
Jeg havde gigantiske forventninger til dette års udgivelse fra canadiske Black Mountain, hvis fængende psykedeliske rock med afsæt i Black Sabbath og samtidig et anstrøg af indierock, har betaget mig på deres to foregående albummer. Inspirationen fra førnævnte koryfæer høres tydeligt i den ligefremme Let Spirits Ride, hvis riff ligger mere end almindelig nært ved Symptom of the Universe (ligesom Dragonauta beskrevet andetsteds). Tempoet er skruet en kende ned, og der er større fokus på ballader end hidtil, og selv om de fungerer fortrinligt, er Black Mountains force stadig de syrede rockudladninger som på Wilderness Heart, Old Fangs og Rollercoaster. Den lidt mere afdæmpede The Hair Song indleder skiven fornemt, og er bedste bud på et regulært hit. Selv om de stilmæssigt har udviklet sig og bredt sig mere ud, formår de at vedholde et højt niveau, hvor Amber Webbers kvindevokal supplerer på bedste vis, jeg længe har hørt. Albummet vokser og er siden udgivelsen på intet tidspunkt stoppet med at være interessant og aktuel.
3. Anathema: We’re Here Because We’re Here
At britiske Anathema hører til en af undertegnedes favoritter, er vist ikke nogen hemmelighed af de større, og at de omsider fik nosset sig sammen til at udsende dette album, som har været en rum tid undervejs, var jeg ikke den eneste, der havde ventet med længsel. Også den fantastisk kompetente Steven Wilson, der har mikset pladen, har udtrykt sin uforståenhed med bandets arbejdshastighed. Siden A Natural Disaster fra 2003 har bandet givet deres fans en forsmag på numre, der er endt på albummet, og især slutningen af Angels Walk Among Us (seperat kaldet Presence) er smuk med den dybfølte monolog om det evige liv. Den storladne rock folder sig for alvor ud i numre som Thin Air, A Simple Mistake, Universal, Everything og Dreaming Light, og et af albummets helt store fortrin er, at samtlige numre har berettigelse og format.
2. Ihsahn: After
Ihsahn er bedst kendt for sin rolle i Emperor, men har man ikke stiftet bekendtskab med hans solokarriere, har man masser af godt i vente. Debuten The Adversary fra 2006 har en enorm stjerne hos mig, efterfølgeren skuffede ikke, og tredje udgivelse i eget navn er et vaskeægte mesterværk. Den progressive metal krydres af noget så for genren uvant som saxofon, der leveres af Jørgen Munkeby fra bandet Shining. Og det fungerer vanvittigt godt! Frozen Lakes on Mars, The Barren Lands og Undercurrent er blot nogle af de underskønne udgydelser fra nordmanden.
1. Burzum: Belus
Titlen som årets album tilfalder Belus af ligeledes norske Varg Vikernes under Burzum-navnet. Der hersker mange meninger om manden, der i 2009 blev løsladt efter at have afsonet 16 af de tildelte 21 års fængsel for mord og kirkeafbrændinger. Ikke desto mindre har han i år udgivet et mesterværk, der er på niveau med enmandshærens ypperligste halvfemserplader. Lyden er rå og beskidt, mens Vikernes' musikalske evner demonstreres i en magtdemonstration pladen igennem. Glemselens Elv og især den uimodståelige Kaimadalthas' Nedstigning er gode eksempler på dette. Året har budt på mange fornuftige albummer, men kun få har budt på noget yderst særpræget, som har en rolle at spille i det store billede. Belus er en af dem!
Boblere - andre anbefalelsesværdige skiver udsendt i årets løb:
 |
Agalloch: Marrow of the Spirit
|
 | |||||
| The Besnard Lakes: Are the Roaring Night |
 |
| Borknagar: Universal |
 |
| Deftones: Diamond Eyes |
 |
| Dimmu Borgir: Abrahadabra |
 |
| Iron Maiden: The Final Frontier |
 |
| Nevermore: The Obsidian Conspiracy |
 |
| Pendulum: Immersion |
 |
| The Pineapple Thief: Someone Here is Missing |
 |
| Tame Impala: Innerspeaker |
 |
| Vi Sidder Bare Her: Ikke Euforisk |
Kåringen er foretaget på et ganske rimeligt grundlag, vil jeg mene, idet alle de nedenstående ligeledes har fået spilletid på anlægget, men disse har gjort mindre indtryk, eller også har de blot endnu ikke fået nok opmærksomhed. Så burde jeg være dækket ind! Og samtidig kan du se, om der er noget, jeg helt og aldeles har overset og -hørt!
Ali Farka Touré & Toumani Diabaté: Ali & Toumani
Ancestral Legacy: Nightmare Diaries
Ariel Pink's Haunted Graffiti: Before Today
Autopsy: The Tomb Within
Bad Religion: The Dissent of Man
Band of Horses: Infinite Arms
Beach House: Teen Dream
The Black Angels: Phosphene Dream
Black Country Communion: Black Country
The Black Keys: Brothers
The Brian Jonestown Massacre: Who Killed Sgt. Pepper?
Broken Bells: Broken Bells
Cloudkicker: Beacons
Cough: Ritual Abuse
Cradle of Filth: Darkly, Darkly, Venus Aversa
Crippled Black Phoenix: I, Vigilante
Crystal Castles: Crystal Castles
Dark Tranquillity: We Are the Void
The Dead Weather: Sea of Cowards
Dååth: Dååth
Engel: Threnody
Enslaved: Axioma Ethica Odini
Exodus: Exhibit B
Faith in Ashes: Malice Unchained
Fang Island: Fang Island
Fear Factory: Mechanize
Finntroll: Nifelvind
The Floor is Made of Lava: Howl at the Moon
Frightened Rabbit: The Winter of Mixed Drinks
Gonjasufi: A Sufi and a Killer
Gorillaz: Plastic Beach
Grinderman: Grinderman 2
Haken: Aquarius
Halcyon Way: Building the Towers
The Hitchcocks: Blood Will Follow
How to Destroy Angels: How to Destroy Angels
Interpol: Interpol
Johnny Cash: American VI - Ain't No Grave
Jónsi: Go
The Kandidate: Until We Are Outnumbered
Kashmir: Trespassers
Kings of Leon: Come Around Sundown
Klaxons: Surfing the Void
KoRn: III - Remember Who You Are
Kvelertak: Kvelertak
Kylesa: Spiral Shadow
LCD Soundsystem: This is Happening
Limbonic Art: Phantasmagoria
Melechesh: The Epigenesis
Melvins: The Bride Screamed Murder
Mike Patton: Mondo Cane
Monster Magnet: Mastermind
The National: High Violet
Niels Skousen: Lyt Til Din Coach
Oceansize: Self Preserved While the Bodies Float Up
Orphaned Land: The Never Ending Way of ORwarriOR
Pain of Salvation: Road Salt One
Philip Selway: Familial
The Radio Dept: Clinging to a Scheme
Ragnarok: Collectors of the King
Raunchy: A Discord Electric
Red Warszawa: De 4 Årstider i Nordvest
Robert Plant: Band of Joy
The Rumour Said Fire: The Arrogant
Scorpions: Sting in the Tail
Shining: Blackjazz
Sick of it All: Based on a True Story
Skunk Anansie: Wonderlustre
Slash: Slash
Solefald: Norrøn Livskunst
Soulfly: Omen
Stone Temple Pilots: Stone Temple Pilots
Sufjan Stevens: The Age of Adz
Therion: Sitra Ahra
Titus Andronicus: The Monitor
Triptykon: Eparistera Daimones
Triumph des Willens: Glaube - Wille - Tat
Tunng: ...And Then We Saw Land
The 20Belows: For Better Days
Twin Shadow: Forget
Valkyrja: Contamination
Vampire Weekend: Contra
Vulture Industries: The Malefactor's Bloody Register
The Walkmen: Lisbon
Watain: Lawless Darkness
Weekend: Sports
Wild Nothing: Gemini
Wolf Parade: Expo 86
Wooden Shjips: Vol. 2
Woods: At Echo Lake
GODT NYTÅR!
