tirsdag den 28. december 2010

Årets koncert 2010


Musikåret skal traditionen tro opsummeres i årslister, og jeg begynder med årets koncertoplevelse. Lad nedtællingen begynde:

5. BLACK MOUNTAIN, LOPPEN

De canadiske indiepsykedelikeres tredje fuldlængde var årsagen til besøget på Christiania, og de fik velvalgt krydret sættet med numre fra hele repertoiret. Lyden kunne indledningsvis have været bedre, men der blev hurtigt rettet op på det, og det kom aldrig til at overskygge spilleglæden. De syrede numre er stadig dem, de spiller bedst!

4. ALICE IN CHAINS, ROSKILDE FESTIVAL

Seattlebandet har siden Layne Staleys selvmord i 2002 ikke haft fast forsanger, før sidste års Black Gives Way to Blue. Ny mand på den svære position var William DuVall, og for mit vedkommende var tilføjelsen af Alice in Chains til Roskildeplakaten en af de bedste nyheder. Selv om DuVall alt andet end ligner et udspring af grungebølgen (se billedet ovenfor), var indsatsen storslået. Guitarist og sangskriver Jerry Cantrell kunne godt have været mere indlevende, men musikalsk var der ikke en finger at sætte på koncerten, som bød på mangen fantastisk komposition fra bandets storhedstid, og de glimrende, nye numre passede fint ind i mikset.

3. LOVE SHOP, VEGA

Med den anmelderroste Frelsens Hær i bagagen leverede Danmarks gennem tiderne nok bedste poporkester en intet mindre end blændende præstation på et udsolgt Vega. Jens Unmack har talegaverne i orden og underholder gerne med aktuelle kommentarer samt småændringer i teksterne, så de passer til det sted, de befinder sig. Henrik Hall var heldigvis tilbage efter sygdom, og hyldesten af ham ville ingen ende tage. Han kvitterede med hårrejsende soli på mundharmonika og tværfløjte. Flere nye numre tog sig godt ud, mens velkendte hits fra de sidste tyve år fik fællessangen til at blomstre.

2. GUNS N' ROSES, GIGANTIUM

I 2010 fik jeg æren af at se GN'R både i Aalborg og i Lima. Og Axl med ny og svingende besætning har jeg nu set i alt fire gange, og uden tvivl er den bedste af disse koncerter fra Gigantium i juni. Axls vokalpræstation var i særklasse, lyden var fremragende, og de spillede et pragtfuldt sæt med nerve og nærvær. På ny fik publikum en herlig blanding af velkendte hits fra storhedstiden samt numre fra den gode og omdiskuterede Chinese Democracy. Der var soli og tøjskift og kun en kort forsinkelse til nordjyderne. Alt var, som det skulle og burde være!

1. PATTI SMITH AND BAND, ROSKILDE FESTIVAL

Essensen af den stemning og ånd, jeg drømmer om og tror, er Roskilde Festivals oprindelige, fik vi serveret af den aldrende rockstjerne på Orange Scene. Vi fik en tale af de større, og den var velment. Og modsat mange af tidens andre kunstnere, der forsøger at appellere til publikum med verbal revselse af de siddende magthavere, kunne Patti gøre det, så det virkede ægte. Hun var revolutionen! Sættet bestod primært af hitmateriale fra de tre første albummer, og covernumre af blandt andet Rolling Stones og Lou Reed spillede hun respektfuldt og med ynde. Patti Smith med band gæstede også Dyrskuepladsen i 2001 - året efter festivalens tragedie - og guitarist Lenny Kaye optrådte med t-shirten fra dengang. De viste, hvordan rock n' roll og protestsange skal leveres - og de formåede at fange et publikum, hvoraf hovedparten end ikke var tænkt på, da de var albumaktuelle første gang. Roskildes sjæl blev åbenbaret til en optræden, der blev årets bedste koncert!

Boblere:

Amorphis, Bad Religion, Dimmu Borgir, Dizzy Mizz Lizzy, Katatonia, Kellermensch x2, Killswitch Engage, Kreator, Marduk, Monster Magnet, Orphaned Land, Pendulum, Porcupine Tree, Prince, The Prodigy.

Også hørt:

By the Patient, C.V. Jørgensen, Chimes & Bells, Danko Jones, Exodus, Freja Loeb, Harlem, The Hitchcocks, Kasabian, Meshuggah, Metallica Jam, Motörhead, Muse, NOFX, Pavement, Ragnarok, Red Warszawa, The Rumour Said Fire, Serena-Maneesh, Sick of it All, Sólstafir, Them Crooked Vultures, Vi Sidder Bare Her mm.