Der er dømt ondskab for alle pengene på den nye skive med polske Behemoth. Titlen The Satanist skjuler intet, og "Messe Noir", "O Father O Satan O Sun!" og "Amen" gør ikke de hellige mildere stemt.
Danske Black Book Lodge har fået rosende ord i kølvandet på fuldlængdedebuten Tûndra, og det er ligeledes blevet til en sceneplads på Copenhells Pandæmonium-scene i sommer. Tûndra har dog ikke fejet benene væk under mig endnu, men det er værd at holde et vågent øje med den københavnske kvartet.
The Black Keys har på det ottende album fået rørt noget psykedelisk i gryden, men trods pæn succes på denne og de foregående to plader, som jeg også har forsøgt mig med, er det heller ikke Turn Blue, der overbeviser mig.
Eric Wagner er bedst kendt som den originale forsanger og frontmand hos doompionerbandet Trouble, der med Kyle Thomas bag mikrofonen gjorde en glimrende figur på Loppen d. 6. november i år. Wagners nye band hedder Blackfinger, og pladen af samme navn er habil, men glimrer mest ved genkendelsen af den legendariske vokal og forbliver en parentes i Wagners samlede karriere.
Copenhell har på 2015-udgaven allerede annonceret Body Count som et af hovednavnene. Hvis man ikke har kastet lyttelapperne over Manslaughter, lyder det mest som en dårlig joke, men ventetiden på otte år siden Murder 4 Hire har Ice-T og co. brugt på udskejelser, der nok skal begejstre Refshaleøen.
Det er sjældent uinteressant med nyt materiale fra The Brian Jonestown Massacre, selv om vi skal tilbage til 2001 for at finde seneste helstøbte mesterstykke, nemlig Bravery, Repetition and Noise. Dette års udspil hedder Revelation, og det har krævet nogle gennemlytninger at komme ind på livet af pladen. Med numre som ovenstående "Food for Clouds", "Days, Weeks and Moths" samt "Fist Full of Bees" kan galningen Anton Newcombe være udmærket tilfreds med udfaldet.
Sidste års Sôl austan, Mâni vesta var ikke en enlig svale for Varg Vikernes, for den nye Burzum-plade The Ways of Yore er atter en rundtur i ambientmanegen. Det er dog ikke her nordmanden med en sekstendedel svensk blod i sig har sin styrke, og uden det bliver noget særligt, er det mest interessante genindspilningerne af henholdsvis "Tomhet" ("Emptiness") fra Hvis Lyset Tar Oss og "Til Hel og Tilbake Igjen" ("To Hel and Back Again") fra Fallen. Uden hæsblæsende riffs fungerer det ikke.
De unge berlinere i Camera har uden tvivl lyttet til Neu! og andre krautrockforbilleder. Koncerten på Loppen viste en åbenlys spilleglæde og et lige så tydeligt talent. Kan man abstrahere fra referencerne tilbage i tiden, vil man få flere fremragende kompositioner på Remember I Was Carbon Dioxide ligesom på de to foregående.
Cavalera Conspiracy består af de brasilianske brødre Max og Igor Cavalera, bedst kendt fra tiden i Sepultura. I denne konstellation er tredje album på gaden, og tempoet er højere og brutaliteten i højsædet på denne blanding af thrash og death metal. Derfor er det også den mindst catchy og groovy af de tre, og efter sigende var arbejdstitlen "Fuck That Groovy" for netop at fokusere på det tempofyldte. Det er i sandhed lykkedes, men der er ikke kommet ørehængere i hobetal ud af opusset.
.jpg)
††† (Crosses) er navnet på Deftones-forsanger Chino Morenos sideprojekt, og debuten af samme navn indeholder elektroniske, poppede, rockede og alskens andre elementer, uden at det dog får pladen til at stritte i for mange forskellige retninger. Indtil videre er jeg mest betaget af Morenos vokal, og det er endnu ikke de enkelte numre, som fastholder mig til pladen.
Sludge metal er de senere år blevet meget en populær undergenre, og bands i massevis er hoppet med på bølgen. Crowbar har eksisteret siden 1988 - men først fra 1991 under dette navn - og Symmetry in Black er New Orleans-gutternes tiende album, hvorfor de ikke kan siges at lukrere på genrens vundne anerkendelse. Den slæbende lyd er et af byens kendetegn, hvor også Down, Acid Bath og Eyehategod har fundet sammen. Nærværende samling sludge er tung og traskende - hør fx "Symmetry in White", der heller ikke sparer på melodisk potentiale - men Kirk Windstein sætter for en stund også tempoet i vejret på "Ageless Decay".
