Den psykedeliske verdensmusik har på den nyeste Goat-plade taget rejsen fra Afrika, hvor forgængeren World Music fandt sin inspiration, til Asien med Østens toner på Commune. Hør bare "Hide From the Sun". Pladen vinder ved mere intens lytning, hvor desuden "Talk to God" og "Gathering of Ancient Tribes" skiller sig positivt ud.
Green Day har udgivet demoudgaver fra deres trilogi ¡Uno!, ¡Dos! og ¡Tré! på samlingen Demolicious. Hvis materialet er nogenlunde repræsentativt for de føromtalte plader, har jeg sparet mig for tiden med de tre.
Evolution.jpg)
Powermetallerne i svenske Hammerfall har været åh, så opfindsomme med titlen (r)Evolution på den niende langspiller. Der er dog ingen lækre ørehængere, og så er det svært at begejstres. Trøsten må i stedet søges i fordums herligheder.
I det danske skatkammer med rockhistorie er Hyldemors Grønsaligheder fundet frem og Lysene Tændes er blevet udgivet på vinyl mm. i år. Medvirkende til Hyldemors nærmest nyvundne kultstatus er Spids Nøgenhats coverudgave af "Den Gennemsigtige Mand", som er en af Hans Vindings - forsangeren, der pryder coveret af denne udgivelse - mægtigste underfundigheder udi lyrikken. Selv samtidige rockelskere høres i dag intetanende om Hyldemors eksistens, og derfor er det vigtigt, at grønsalighederne - ligesom det var tilfældet med Glem det hele fra 1978 - genudgives. "Hallo Hallo Frøken", "Hvordan Går Det" og "Wah-Wah Pedalen" ser jeg helst bevaret!
Illdisposed ligner sig selv. Der er smæk for skillingen, og Bo Summers barnerøve (Kussen, Batten, Smukke Ken mv.) er heldigvis mere seriøse, når der skal komponeres. Jeg har dog længe haft tendens til altid at søge tilbage til de første plader, når lysten er faldet på Illdisposed, og det ændrer With the Lost Souls on our Side ikke på i denne ombæring.
Ligesom med Illdisposed, har jeg haft svært ved at få In Flames' nyere materiale ind under huden. Den store forskel er nok, at In Flames genremæssigt har udviklet (eller afviklet - afhængigt af synsvinklen) sig en hel del. Siren Charms er en fortsættelse, og det vil kun være besynderligt, hvis de søgte tilbage til dødsrødderne. Er man til melodiske og skarptslebne omkvæd, er der rigeligt at tage af. Fx "In Plain View" og "With Eyes Wide Open" er svendestykker desangående. Men anken er den samme som tidligere: Det bliver også let for pænt og dermed kedeligt.
J Mascis, der er kendt som forsanger i Dinosaur Jr, forsøger endnu engang med en soloskive. Vokalen sidder lige i øjet (av!), og med blandt andre "Every Morning", "Me Again" og "Wide Awake" serveres skrøbeligt skønne sange.
Jørgen Leth, Mikael Simpson & Frithjof Toksvig har ikke tænkt sig at betale. Ingen regning til mig er titlen på seneste udgivelse i det interessante samarbejde, som før har kastet guldkorn af sig. Jørgen Leths stemme er svær at blive træt af, men det er ikke alle berørte emner, der vedbliver med at forføre lytteren. Baggrundsmusikken er passende som vanligt, og når lyrik og stemningsgivende støj ramler perfekt sammen, viser d'herrer, hvor frugtbar konstellationen er.
Yeah Yeah Yeahs-forsangerinde Karen O slap behændigt fra soundtracket til Where the Wild Things are under navnet Karen O and the Kids. Nu forsøger hun sig med sin første egentlige soloplade, og her er resultatet noget mere broget. Crush Songs er 15 korte numre på mellem 1 og 3 minutter, og trods den hurtige udskiftning, når de færreste at efterlade noget særligt indtryk.
Supergrupper er der for tiden mange af, og Killer Be Killed er endnu en i rækken. Max Cavalera (Soulfly, Cavalera Conspiracy), Troy Sanders (Mastodon), Greg Puciato (The Dillinger Escape Plan) og The Mars Volta-grydebaskeren David Elitch er en del af besætningen. Udfaldet er faktisk blandt det bedre, for stjernehold lever desværre ikke altid op til forventningerne. Den selvtitulerede plades åbningsnummer herover viser retningen!
Den forførende stemme hos Lana del Rey lever ikke helt op til den foregående succes på Ultraviolence, men "West Coast og "Pretty When You Cry" er blandt glimrene bidrag på en alt i alt hæderlig opfølger.
Er du til lynhurtig thrash metal, kan du sagtens give dig i kast med Legion of the Damneds Ravenous Plague. Der er masser af glimrende riffs, men vokalen er på grænsen til enerverende.
Dagen efter sin 80-års fødselsdag udsendte canadieren Leonard Cohen med den lækre, mørke stemme Popular Problems, den trettende fuldlængde i karrieren. Den kan ikke måle sig med mesterværkerne fra 60'erne og 70'erne, men med sådan en stemme kan man slippe af sted med en del.
Kongerigets måske bedste popsnedker har med sit mandskab lavet en ganske typiske Love Shop-plade, hvor "Bellavista Regn", "I Morgen" og "Danmark Bye-Bye" er medvirkende til, at bandet på Kærlighed og Straf fortsætter i samme dur som på de foregående med glimrende elektropoprocksange og vedkommende tekster.
