Allerede inden jeg blev teenager, var jeg storforbruger af bibliotekernes udbud af især musik, og det skete vel nærmest aldrig, at jeg ikke havde lånt minimum en 20-30 cd'er og reserveret endnu flere i den lokale bogbus, der kom forbi to gange om ugen. Selv i min fars tale ved min konfirmation blev det nævnt, og en udlånskvittering på adskillige meter fremvistes til vældig moro for den øvrige forsamling.
Dengang var bibliotekslånene min primære kilde til at opdage nye kunstnere.
I dag har ethvert band med eller uden respekt for sig selv en myspace-side, og efterhånden bruges facebook af de fleste aktive udøvere til at holde fans informerede om tourplaner, kommende udgivelser etc.
Endvidere kan det meste musik downloades - også inden den officielle udgivelsesdag, og YouTube kan som regel også give en forsmag på, hvad et band står for.
Bibliotekerne bliver ved med at indkøbe nyudgivelser, men det kræver af lytteren, at man både reserverer et givent album og langt værre - man skal bevæge sig hen på nærmeste læseanstalt for at afhente skiven. Og garanteret langt senere, end hvis man havde fundet den online.
Hvis bibliotekerne stadig skal have en fysisk berettigelse på sigt, skal de udbyde de medier, brugerne efterspørger, og efterhånden er det lige så meget spil, musik og film som bøger. Min fornemmelse siger mig, at de gør en hel del for at følge med. Allerede nu kan musik downlånes, ved jeg.
For nylig fandt jeg en hel række bibliotekers egne musikblogs, hvor de anbefaler musik, der kan lånes i deres filial. Desværre er mange af dem langt fra opdaterede, men Horsens Bibliotek og FriMusik sørger fint for aktualiteten.
Indlæggene består tit af en bandbeskrivelse, et link til en smagsprøve samt naturligvis et link til at reservere titlen på biblioteket. Praktisk og let. Hvis man da orker at bevæge sig ned for at hente den.